United States or Martinique ? Vote for the TOP Country of the Week !


For Eksempel bør en Plante, der bærer de tørre, sandede Steders Karaktermærke, ikke sættes ved Siden af en Plante, hvis store, saftige Blade viser, at den hører hjemme under fugtige Forhold; ved at følge denne Regel skaffes en typisk Plantebestand og typiske Vegetationsbilleder, der dog udmærket kan bestaa af Planter, der er forædlede ved Kultur, naar de kun har bevaret deres oprindelige Karakter; Meningen er jo ikke at illudere.

Han saá saa høj og smuk ud, og nu var der intet Udtryk af Foragt eller Vrede i hans Ansigt, kun Sorg og Medfølelse. "Jeg fik pludselig Vagt i Gaar og kunde ikke faa Permission," sagde han, uden at svare paa den første Del af mit Spørgsmaal. "Men jeg kan ikke holde ud at se Dem sidde her alene og se saa ulykkelig ud. Maa jeg ikke følge Dem hjem? De bliver forkølet i den fugtige Luft."

Humlebierne dryssede ude over de fugtige Hængemoser, Vandtægen skrev paa Spejlet over de sorte Høller i Aaen. Det var Udødelighedens Dal. Hedebakkerne satte Panderne sammen om den paa begge Sider, Aaen listede sig vidtløftigt gennem den, og ovenover flød hvide Skyer med Flyvefødderne drivende under sig.

Rektor havde talt for Studenterne. Høg som Duks for Rektor, saa var Skaal fulgt paa Skaal. Nu sad man med glinsende Øjne og Pletter paa Kinderne, med et Stykke Kransekage paa sin Tallerken og slugte store Portioner af Isvand og dyppede Lommetørklæderne i Glassene for at holde det fugtige mod Tindingerne.

De var arriverede ligefra Børsen, irriterede og ubehagelige til Mode ved Rygterne og Forespørgslerne, utilpas ved det fugtige Vejr, der kaldte alle deres smaa Svagheder frem: Excellencen, der allerede var i Kjole for at køre til Middag, kunde ved dette Vejr slet ikke høre.

Steder ved Mose og Vand og i det hele fugtige Steder er naturligvis de mest taknemmelige at arbejde med. Der er jo i Reglen den indfødte Flora i sig selv smuk nok og bør vel ogsaa i de fleste Tilfælde bevares og kun beriges med manglende danske Planter eller med fremmede Stauder, der egner sig til at gaa ind i Ensemblet uden at virke forstyrrende.

En ung Dame med et Par Smaapiger havde taget Plads herude. Jeg tog en Tabouret ned fra Stablen, hyllede mig ind i Plaiden og satte mig ligeoverfor Trappen. Det friske, fugtige Lufttræk var mig behageligt, skjøndt det ofte førte et lille Bad med sig, hvis Draaber blev hængende i Plaidens Uld.

Hun tog Medaillonen frem fra sit Bryst, og hendes fugtige Øine kunde ikke hans Træk, som hun bedækkede med sine Kys ... Det var forbi. Og han skulde aldrig mer sidde her hos hende, og aldrig skulde hun føle hans Hænder skælve i sine, og aldrig mer hans Læber mod sine, og aldrig skulde han hvidske med sin bløde Stemme, som hun elskede: -Hvor De er god! Og lægge sig ind til hendes Bryst.

Hun havde en Gang hjulpet Moderen med at pleje ham, da han var syg, havde bragt ham Kamilleté og tilberedt varme Omslag, mens han feberhed og smilende laa i Sengen og saa paa hende med store, fugtige Øjne. Det havde den Gang faldet hende ganske naturligt, og skulde han nogensinde atter trænge til hendes Hjælp, vilde hun gøre alt for ham, hvad hun formaaede.

-Laan mig det, sagde hun og hun førte et Øjeblik det fugtige Klæde ind mod sine egne Øjenlaag. -Saa, sagde hun: -Giv mig din Arm. De gik ind. Kronerne var allerede tændte i alle Stuer. -Er Blomsterne anbragte? spurgte Hendes Naade den slanke Tjener, der bukkede i sit sorte Skrud med Hvidernes Skuldersløjfe. -Ja, Deres Naade. -Vel. -Saa aabner De, sagde Hendes Naade, der tog Plads.