United States or Trinidad and Tobago ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hun blev den første Aarsag til en Mængde Ulykker i Verden, thi fra hende stammer alle kælne Kvinder, som intet gider bestille selv, men lader sig underholde ved andres Arbejde. =Verdensaldrene.= At vor Kultur i det hele og store gaar fremad, har man været længe om at forstaa.

En Behandling af Stauderne i leksikalsk Form, en virkelig Haandbog vilde blive et Foretagende, som det danske Bogmarked for Tiden absolut ikke kunde bære. Ved Sammensætningen af Listen har det i første Række været bestemmende, at Forf. kun vilde nævne Planter han selv har eller har haft i Kultur, hvilket naturligvis paa adskillige Punkter har medført en Begrænsning.

Naar der overhovedet lader sig opstille nogenlunde almengyldige Regler for et saa uensartet Plantesamfund som Stauderne, er det fordi en Plante i Reglen kun optages til almindelig Kultur, og kun gælder for en god Staude, naar den ikke er kræsen, men tager til Takke og trives under forskellige Forhold.

Fyldte gule Blomster i September. Gule, September-Oktober. Gule, samme Tid. Paa Grund af Udløben ikke lette at have i en mindre Rabat. H. rigidus -Formerne fortrinlig til naturlig Plantning eller til i Juli at nedkroge over afblomstrede Foraarsstauder; naar Spidsen knibes af samtidigt, vil der bryde Blomsterknopper frem langs Stænglerne. Fortrinlige Planter til Afskæring. Fordringsløs Kultur.

En kort Aarrækkes Produktion gav hende Navn og Anseelse. Med stilfærdigt tørt Lune fortæller hendes Billeder ofte en lille lun Historie inden Vægge. Hun er saa velsignet ubestikkelig, saa paalidelig nøgtern uden nogensinde at blive banal. Hun er Skandinaviens, maaske Verdens, betydeligste Malerinde ikke blot ved sin tekniske Duelighed og hele maleriske Kultur men ogsaa ved sin Menneskekundskab.

Naar imidlertid en Plante i sin Kultur og sin hele Anvendelse ikke adskiller sig fra Stauderne, saa kan man rolig benævne dem som saadan, og det er da heller ikke taget i Betænkning i denne Bog, hvis Hensigt blot er at bidrage til en større Anvendelse af disse Prydplanter navnlig i de almindelige Villahaver.

Han talte, thi han holdt meget af at tale, og de lyttede og spurgte. Og deres tørstige Sjæle fyldtes af hans Ord som tomme Vinsække af Vin, saa de svimlede derved. Ak ja, hvad er vi Mennesker! Han, denne Lysbringer, denne Gudernes udkaarne, denne stolte Indvarsler af en kommende højere Kultur, han havde sandelig let ved pludselig at rejse midt under denne Ceremoni og fly!

Det lyder i alle Kroge af Verden, hvor Tidens Kultur er naaet hen, og hvor dens store Guddomme, Ridderdyderne og Kvindetilbedelsen, sidder i Højsædet, Konger og Fyrster fra de fjerneste Lande digter i dette Sprog, det er paa Nippet til at antage en ligefrem universel Karakter. Men saa kommer Albigenserkrigene.

Der var tændt Lamper og Lys baade i Arbejdsværelset og Soveværelset. Isidor gik frem og tilbage mellem Stuerne under Afklædningen. Af og til tog han et Par Dansetrin og nynnede dertil. Dette var hans hyggeligste Time. Han følte sig her i sin Ensomhed Ansigt til Ansigt med selve Livet og hinsides al »Kultur« og konventionelle Hensyn.