United States or El Salvador ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det var ikke din Skyld, at det gik, som det gik; men det er vel saadan, at et Menneske aldrig kan faa rettet det, han engang har kroget i sit Liv. Først beder jeg dig tilgive mig, at jeg har bedraget dig og løjet for dig i mine forrige Breve. Det var ikke sandt, hvad jeg skrev, at jeg havde det godt, og at det gik fremad. Jeg havde det ondt.
Men de var glade og ved frisk Mod, de skulde jo vise, hvad de duede til, at de ikke var af den Slags, der lod sig holde tilbage af slig en Smule Vejr. Samtalen var munter og spækket med Spottegloser over de tre, der var bleven tilbage. Lidt efter lidt døde den dog hen. Og de gik tavse fremad.
Og naar Fablen var ude, bøjede Hertuginden, hendes Moder, sig let fremad: -Godt, sagde hun, meget godt. Og Maria Carolina nejede, mens Hertuginden, hendes Moder, let berørte hendes Pande med sine Læber. Maria Carolina traadte tilbage. Og Hertuginden strakte Haanden ud til Kys for Mlle Leterrier, og hun sagde igen: -Det er jo meget godt, Mademoiselle.
"Jeg kan ikke tro, at De er saa uheldig, som De siger." Det bankede paa Døren, og en høj, smuk Mand traadte ind i Værelset. Man kunde se paa ham, at han var Missionær, og at han var mellem tredive og fyrretyve Aar. "Naa, Hr. Bruce," sagde han muntert, medens han kom hen til Sengen og bød mig Haanden, "det glæder mig at høre af min Svigerinde, at det gaar saa godt fremad med Dem.
Hun blev den første Aarsag til en Mængde Ulykker i Verden, thi fra hende stammer alle kælne Kvinder, som intet gider bestille selv, men lader sig underholde ved andres Arbejde. =Verdensaldrene.= At vor Kultur i det hele og store gaar fremad, har man været længe om at forstaa.
Nikola bevægede sig fremad, og jeg vilde ledsage ham, da Manden, der gik foran, vendte sig om, og idet han pegede paa mig, sagde han: "Gaa ikke videre, det er ikke rigtigt, at du ser, hvad der nu skal afsløres." Nikola saá paa mig og sagde roligt: "Bliv!" Da han havde sagt det, fulgte han den anden gennem Hulen og forsvandt straks efter.
Jeg huskede paa, hvor meget der afhang af, at jeg kom ind til Byen, og jeg krøb fremad med Besvær og naaede da tilsidst Toppen. Da jeg kom derop, kunde jeg se Byen ligge paa den anden Side.
Hovedet henne bag Monumentet var igen forsvundet, og den gnavende Lyd var ophørt. Pigebørnene vovede sig et Par Skridt fremad. De trykkede sig tæt op ad hinanden og holdt hinanden i Haanden. Thi trods Karens Rapmundethed var hun dog næsten lige saa ræd i Hu som sin kære Lærerinde. Hører du ikke noget, Frøken Jansen? Nej ... Skal vi ta' og løbe? Ja ... Men de løb ikke, Putterne.
Hendes Ord gjorde mere Indtryk paa mig end Corpus Juris', og jeg lod for Fremtiden Pidsken hvile. Men Gamle og den Røde vare nu engang komne i Farten, saa vi fore hurtigt fremad. Snefoget var imidlertid tiltaget, tykt og tæt faldt Sneflokkene over os og dækkede os med deres hvide Lagen.
Jeg drev derfor Violette fremad. Jeg husker, at jeg forsøgte at bede en Bøn, medens jeg red fremad, men at jeg var lidt ude af Øvelsen, og de eneste Ord, jeg kunde finde, var Bønnen om godt Vejr, vi plejede at bruge paa Skolen Aftenen før en Helligdag. Men denne var dog altid bedre end ingen, og jeg fremmumlede den netop, da jeg pludselig hørte franske Udraab foran mig.
Dagens Ord