United States or British Virgin Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Da han saá hende, løftede han Hovedet og smilte imod hende: -Godaften. Hun spurgte om noget, hun vidste ikke hvad, og hun smilte pludselig selv, mens han blev ved at snakke og paa én Gang strakte sig i Stolen med Armene op i Vejret: -Aa Gud, sikket Hundeliv, sagde han. Og Ida lo. Hun gik tilbage over Gaarden. Der var ingen Uro i hende mere, og hun blev ved at gaa og smile.
-Naa en Gang braender det vel los, sagde i Dagligstuen en Kaptejn i Sofaen og strakte de lange Ben utaalmodig fra sig paa Gulvet; de talte vel for tusinde Gang om " dem " derovre og om Uvirksomheden.
Og ganske forpustet under Ellens Blik, der blev ved at hvile ved Smykket paa hendes Bryst, sagde hun: -Jeg har faaet det igaar. Ellen var meget bleg. -Det er en Present ... af Deres Papa. Uden at vende Øinene bort, drog Ellen Veiret dybt: -Mademoiselle har misforstaaet Papa. Strakte Haanden frem og sagde: -Tag det af.
Kaptejnen nikkede og strakte sig en Smule: Og godt er det, sagde han.
Han havde faaet sig udsøgt en Flaske Bourgogne og strakte netop Haanden ud efter Flasken, da der bragede en Musketsalve over os. Prøjserne var over os! "Det er forbi!" raabte jeg og greb Bouvet i Armen. "Der er én til, som skal dø forinden!" sagde han og fo'r som en Gal op ad den anden Trappe. Havde jeg været i hans Sted, vilde jeg ogsaa have søgt Døden.
Den Onde begraver begge de strakte Fingre i hans Øjne. Ah! Igen. Afmægtig sidder Mikkel paa sine Knæ og knejser op Ah! Den Lede begraver begge Fingre i hans Øjne. Længe æskede Mikkel de fejge Magter ud, kom an! og han var mere angst end den fortvivlede Spurv, der vil forsvare sin Unge foran Hundens Gab. Men Ondskaben om ham mente at tie ham ihjel.
De stod over Trappen; i Ly af den store Portal strakte de Hovederne ud tæt ved Siden af hinanden og saa paa Strømmen af Gæster. Damerne steg ud af deres Vogne og løb op ad Marmortrinene ved Herrernes Arm, med opløftede Slæb. Naar de kom ind under Kandelabrene, saa Carl og Ellen Diamantagretternes Spil i deres Haar og de hvide Nakker under Silkeslaget, naar de bøiede Hovedet.
Rowan, slet ingen nævneværdig Kapital at begynde med: -Kun Deres Faders gode Navn, sluttede han. Han rettede endnu et Par Spørgsmaal til Berg om Driften, og Forhøret var forbi. Adolf havde allerede med Betjenten vendt sig for at gaa, da han begreb, at han og Berg skulde ikke mere sés: han vendte sig hastigt et Nu og strakte som bedende Haanden halvvejs frem; hvert Træk i hans Ansigt sitrede.
Hun strakte sine Arme ud med en træt Bevægelse, der var patetisk og rørte mig. "De har vel kendt ham meget, meget længe?" sagde jeg blidt. "Maaske i fem Aar, men kun flygtigt indtil denne Sæson. For tidligere havde jeg travlt med andre. Jeg har leget med saa mange." Saa tog hun sig sammen. "Men Robert er den eneste, som aldrig har gjort Kur til mig.
Svendsen gned sig under Næsen og snøftede. -Steg, sagde han, Steg er 'et. De var til Ende med Billederne og sad lidt stille ved Toddyglassene. Det var ligesom Bai faldt sammen. -Ja, sagde han: men hvordan er Livet, Svendsen. -Hvordan er Livet, Gamle, med en svag Kone? Svendsen svarede ikke. Bai sukkede og strakte Benene ud fra sig.... -Ja, Gamle, sagde han. Ja vist er det.
Dagens Ord