United States or Jordan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Baronesse Rosenkrands skød Kirsebærmunden frem: -Ja, det vil det vel, sagde hun og sukkede uden at vide hvorfor. -Skal vi køre? spurgte hun Baronen, der kom til. -Ja, min Pige, sagde Baronen; og Baronen og Baronesse Rosenkrands, der skulde til Rout hos den engelske Minister, gik rundt og sagde Farvel.
Han huskede Aftener og Nætter ved Vintertid i København, naar han kom fra sit Arbejde for han bestilte jo ét og andet og han saa gik ned langs Havnen, hvor han boede i et gammelt Hus med spidsvinklet Tag, og fulgte Bolværket og hørte Isen skrue knagende om de indefrosne Skuder, da havde han i brutal Længsel efter en fjerntstrakt isdækt Fjord ved Vesterhavsklitterne, hvor han havde suset paa Skøjter som Barn, i Længsel videre bort gennem al Verdens Vejr Jordkloden rundt, hvorhen hans Ønsker suste alle Tider, bestemt sig til i Morgen den Dag at overskære alle Baand, der bandt ham til Byen, hvor han levede som en #indefrossen#. En Nat nede ved den frosne Havn sukkede han sin Længsel ud i nogle Vers.
Engang imellem virrede hun med Hovedet og sukkede svagt. Det var, som en Rest af Livet flygtede med hvert Suk. De lukkede Øjenlaag sitrede. Klokken halv ni aabnede den Døende Øjnene, hun saá paa Høg, og som et Genkendelsens Smil gik over hendes Ansigt: "Hører Du Lærkerne?" hviskede hun. Et lykkeligt Smil, en sagte Trækning, et Suk ... Høg slap sin døde Hustrus Haand.
Folk har ikke knuste Hjerter nu om Stunder; De taler som ud af en Bog, kære Lady Ver." "Der findes nogle faa Tilfælde af knuste Hjerter, men ikke som i Bøgerne, af Død og Tragedier etc.! men kun fordi vi ikke kan faa, hvad vi vil have, eller beholde, hvad vi har," og hun sukkede.
Han stammede, kunde ikke huske Ordene, blev rettet af Professoren lidt utaalmodigt, men dog monotont tog fejl, fortalte sig, søgte om Vejret, sukkede, tog sig til Panden, der var fugtig ... "Jeg kan ikke," sagde han. Professoren lod Bogen synke: "Naa," han saá saa underligt igennem ham, "saa kan De dog høre, det er galt."
Vi kom efter den Tur til Redningsvæsenet alle tre Lars Kruse og mig og Ole Svendsen.« »Og Lars Kruse, som sidenhen ogsaa maatte afsted«, sukkede Konen, »han havde bjerget #saa# mange Folk, og saa var der ingen der kunde bjerge #ham#; det var da egentlig en underlige Styrelse, for #os# at tænke!«
Og selv under hele denne Tid, hvor Ærgerrigheden dødede hans Sensualisme, gennemvævedes hans Tilværelse dog af en Sanseophidselse, der maskerede sig under vekslende Former, men som under Masken drev et formummet Spil. I hans Tilværelses Goldhed, hvor han forsagede for at blive stærk, sukkede han.
Var det da ikke, som gik Tine rent i Sovne ... og mager var hun bleven rigtig mager blev hun: -Aa ja, aa ja, en Jammer, sukkede Madam Bolling og gik videre. Gennem Stuerne dernede drog hun paa Sokker. Vi skal vel ikke bringe Snavset ind, sagde hun: Her er nok her er nok. Madam Bolling sukkede over baade Gulv og Lofter.
Wie Lieb' und Treu und Glauben verschwunden aus der Welt, und wie so theuer der Kaffee, und wie so rar das Geld. Naa, du har da ikke glemt din Heine, bemærkede Stephensen. Ih nei, udbrød hun ivrig. Jeg tænkte paa, hvorledes Stephensen havde viist sin Heine-Kundskab, og jeg satte vel neppe det muntreste Ansigt op dertil. Minna, der syntes at læse i mit Ansigt, sukkede hørlig.
De kunde saamæn selv sidde ved det, uden man kunde se det dernede.« Godsejeren indsaa det og sukkede dybt. De talte saa videre sammen om Mulighederne, men blev afbrudt, da Døren knirkede. Det var Godsejerens lille Nevø. Ulykkelig, med store Taarer i Øjnene, stod den lille, gullokkede Dreng i Døren med sin Drage.
Dagens Ord