United States or Curaçao ? Vote for the TOP Country of the Week !


De kendtes vel ikke den Gang, mente Marie. Næi, kanske .. Verden gaar jo fremad. Men Maren Ørentvist, der var barnløs, grinede fornøjet og sagde: Ja, jeg behøvede ingen ... altsaa! Næi, Fanden hytter jo sine ! sukkede Johanne.

-Tak min Go'e, sagde Bedstefaderen, stadig stiv, hvis du vil.... Marie læste et Par Sider, mens den Gamle stadig rømmede sig og flyttede sig i Stolen: Tak, sagde han saa, men du er vist træt nu ... Hvor er Minna? sagde han. -Hun kommer vist strax, sagde Marie og lagde Mærket i Bogen. Hun sukkede.

Og efterhaanden som de gik, lænede Ellen sit Hoved til hans Skulder, og bøiet over hende, hvidskede han endnu sagtere; og blev der en Taushed, mødtes deres Blik, mens de smilede, og de hørte Vindpustene, som sukkede i Lindebladene, og den fjerne Støi fra Markerne, hvor et Par Hunde gav sig til at halse i Stilheden.

Bai blev pludselig alvorlig: -Ja, gamle Ven, sagde han, det har været traurige Tider. Han sukkede to Gange og lænede sig lidt tilbage i Sædet. Saa sagde han igen i en glad Tone: -Du vi ta'r Nielsen. -Hva'for en Nielsen, sagde Kiær. -En lille Fløjtenant, du, Kender.... -Man véd jo ikke de nye Steder gamle ... Saa' ham i Præstehuset ... Rask Fyr ... Kender.... -Naar der ska' være Gilde....

Straks efter Morgentheen gik Konstantin, og de to gamle blev alene i Stuerne, der var blevet saa underlig ubeboede og forladte at se til som var »Herskabet« forrejst, saa stille var der, mens de to gamle sad modløse, hver i sin Krog. -Aa ja, aa ja, sukkede gamle Adolf halvsagte mellemstunder. -Gaar du i Forretningen, Adolf? sagde hun.

Da Stykket var forbi, rejste William sig og gik hen i en Krog i Mørket. Det varede noget, inden nogen af dem talte, Nina sad med Hovedet støttet paa Armen og bed i sin Hæklenaals Elfenbensskaft. Hun sukkede et Par Gange, begyndte atter at hækle, men faldt igen i Tanker. William holdt Øje med hende fra Krogen, og da hun saá op, mødtes deres Blik.

Men Nøglen sad i, og hun kunde intet se. Helmuth! raabte hun og ruskede i Laasen Hører du ikke! Luk op! Det er mig, din Mor! ... Har han været i Seng i Nat? Nej, Deres Naade. I har vel ... Der har vel ... Har I hørt nogen Larm derinde fra? Nej, Deres Naade, ikke en Lyd. Den gamle Frue sukkede lettet. Du maa hente Smeden! sagde hun saa Ind skal vi!

"Aa, det er det, jeg vil kunne lide at blive elsket," sagde jeg. "Jeg tror, at alle Kvinder kan lide det," sukkede hun. "Vi kunde allesammen være gode, hvis den Person, som vi elsker, blev ved med at være demonstrativ. Det er den kolde, dagligdags Hengivenhed, der dræber Kærligheden og faar én til at se efter den andre Steder for at finde den igen." Saa talte vi om Mulighederne med Hertugen.