United States or Suriname ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det var jo Vanvid, umuligt endnu kunde han ikke sige, at han at han kom for at blive Skuespiller. Og han spurgte sig selv, hvordan han dog kunde være gaaet herhen efter denne Nat men hvad skulde han dog skulde han dog finde paa? Men saa stod Instruktøren midt i Stuen. William slap Laasen med et Ryk, gik lidt frem. Instruktøren havde travlt. "Hr. Høg?" spurgte han noget højt.
»Hør da! Hør!« Jeg greb ham i Armen. Han lyttede. Med et Smil gik han ned ad Trappen. Vi fulgte ham i tre lange Skridts Afstand. Da vi naaede Studereværelsets Dør, opdagede vi, at Nøglen var glemt deroppe. Saa maatte vi alle tre tilbage igen. Atter stod vi da nede ved Døren og lyttede. Der var nogen, som græd derinde. Greven satte Nøglen i Laasen. »Pas paa, Lyset ikke gaar ud!« Han aabnede Døren.
Vi skal da op til de fem Tusind idetmindste. Han svarede ikke, men stod og arbejdede nervøst med Laasen, som han ikke kunde faa op. Du har nok glemt, at den er drejet om, drillede hun Vilde Du myrde mig? Han mumlede noget uforstaaeligt og gik. Stolen! raabte hun efter ham Husk, at ta' Stolen med! Ja ... lød det udenfor. Hvor har Du den? ... Naa! Oppe paa Høstænget ...
Ida gik rundt og tændte, mens hun hørte Professorens Stemme gennem Døren til "A", der stod paa Klem. Hun begyndte at gøre alt i Stand til Stuegangen, medens hun hørte Portøren og de fire paa Trappen og Nøglerne, der blev drejede om i Laasen.
Og da han engang imod Sædvane havde aflaaset sin Skrivebordsskuffe, prøvede hun, medens han var i Marken, alle sine Nøgler i Laasen, indtil hun fandt en, der passede. Og hun blev ivrigere og ivrigere i sin Samlermani, saa at til sidst Spændingen ved disse Tyverier næsten blev hende »Sensation« nok.
Men Nøglen sad i, og hun kunde intet se. Helmuth! raabte hun og ruskede i Laasen Hører du ikke! Luk op! Det er mig, din Mor! ... Har han været i Seng i Nat? Nej, Deres Naade. I har vel ... Der har vel ... Har I hørt nogen Larm derinde fra? Nej, Deres Naade, ikke en Lyd. Den gamle Frue sukkede lettet. Du maa hente Smeden! sagde hun saa Ind skal vi!
Bybudet skulde komme, og Adolf gik videre hjem. Han lukkede Entrédøren saa underlig sagte op uden at gøre mindste Støj med Nøglen i Laasen. I hele Huset var der stille, Dørene til Gangen stod aabne. Han hængte sit Tøj op og gik gennem Stuerne med de store gamle Møbler, som han kendte, fra Barn, hvert et Stykke. Solen faldt ind over Moderens Strikkekurv paa Bordet. Han gik ud i Køkkenet.
Og pludselig sagde han til sig selv, at han maatte finde paa et Paaskud, give en anden Grund, han kunde ikke sige, hvorfor han var kommen, umuligt, han vilde ikke sige det .. Børnene lo inde i Spisestuen, han hørte Instruktørens Skridt, tog paa Laasen. Han vilde løbe bort ... Han havde kun en tanke, at han maatte undfly.
»Tobak? ja det er jo en meget nyttig Gjerning; kom da over med mig«, og med disse Ord gik Præsten henimod Døren, medens jeg hurtig sprang op for at følge ham. Men idet Præsten lagde Haanden paa Laasen, standsede han pludselig og saae opmærksomt udaf Vinduet. »Det er da underligt med den Hane; den seer ud, som om den var bleven mindre end igaar.«
Men han traadte helt ind, og Nøglen vred han om i Laasen efter sig. Hæ! lo hun haanlig og gav sig rolig til at trække Særken paa. Der blev en Pause. De saa paa hinanden som to Kattedyr; om det saa var Tænderne, saa saas de og Forvalterens store, røde Næver krummede sig. Saa gik han tæt hen til hende. Hun stod nu i Strømpefødder og Underskørt.
Dagens Ord