United States or Guinea-Bissau ? Vote for the TOP Country of the Week !
Bybudet skulde komme, og Adolf gik videre hjem. Han lukkede Entrédøren saa underlig sagte op uden at gøre mindste Støj med Nøglen i Laasen. I hele Huset var der stille, Dørene til Gangen stod aabne. Han hængte sit Tøj op og gik gennem Stuerne med de store gamle Møbler, som han kendte, fra Barn, hvert et Stykke. Solen faldt ind over Moderens Strikkekurv paa Bordet. Han gik ud i Køkkenet.
Saa sprang hun op: -Skal vi spille firhændigt? Da de sad foran Flygelet og de opslaaede Noder, sagde hun uden Overgang: -Aa, Du, nu maa Proppen døbes ... Og det er som Fritz si'er, det gør heller ikke noget med Vejret, naar de bare kommer lunkent Vand i Døbefonten. De havde spillet lidt, da det ringede. Det var Fru Kornerup, der slog Entrédøren op: -Kæreste De, sikken Kulde, sagde hun.
Men Ida ventede tavs først ved Dagligstuedøren og saa ved Entrédøren, sidst ved Gadedøren, indtil Frøken Friis var ude. Heller ikke paa Gaden kom Samtalen i Gang. Frøken Friis var ogsaa stille, optagen af Sit som af en Opdagelse. Men da de naaede Hospitalsporten, sagde hun, før hun skulde videre "et Ærinde": -Men Gud, Brandt, vær nu fornuftig dette er jo kun for vi frisindede.
Da han kom ud paa Gangen for at gaa, lukkede Professoren sin Dør op, og talte nogle Øjeblikke med ham som sædvanlig, mens han aabnede Entrédøren. Og da Berg allerede var kommen ud paa Trappen, sagde han pludselig: -Han kan jo faa det ganske som han vil her hos os. Om De vil sige ham det.
-Man har vel mer at gøre end De heldigvis, sagde hun. Og væk var hun og bankede igen. Pludseligt lød der et: -Kaffe, Kaffe, klingende gennem det halve Hus. Det var "Moderen", der var ude af Sengen og, i Natkjole, slog Entrédøren op oppe paa første Sal og raabte sit: -Kaffe, Kaffe.
Indtil han paa én Gang saa Soveværelsets Dør langsomt glide op, og den nyfødte stikke sit frygtelige Ansigt ind og stirre hen imod ham med store anklagende Øjne. Og samtidig lød der en stille Banken som af spæde Fingre mod en Rude ... Isidor fôr over Ende og saa sig forvildet om. Saa gentog Bankningen sig; og han vaagnede helt og skyndte sig hen til Entrédøren og aabnede.
Dagligstuen havde det Dobbeltpræg af altfor stor Orden og af Forstyrrethed, som et Værelse faar, naar det i nogle Dage ikke benyttes. Stolene stod nøiagtig paa deres Plads, men paa en af dem var der glemt en Støveklud. Paa Hjørnet af Bordet, nærmest Entrédøren, laa Aviserne for flere Dage ovenpaa hinanden, glatte og i de samme Folder, som de have ved Afleveringen.
Gerson boede paa tredje Sal, øverst oppe. William traadte lige midt paa Tæppet. Det var saa blødt at gaa paa. Her var det. Han ringede, og Pigen lukkede op. "Om Hr. Gerson var hjemme?" "Nej, Studenten var i Theatret med Fruen." William stod lidt i Tanker. "Naa i Theatret." Han blev staaende og faldt i Staver, mens han stirrede paa Pigen, der ventede med Haanden paa Entrédøren.
Da hun aabnede Entrédøren, kom der en ung Person i Liberi op ad Trappen: -Er det til mig, spurgte Fru von Eichbaum. -Ja, det var en Regning til Fruen. Fru von Eichbaum tog den, mens hun skælvede en umærkelig Smule i Mundvigene og Generalinden hastigt saá hen paa Søsteren i Spejlet. -Aa, sagde Fru von Eichbaum, der havde aabnet Regningen. Det er fra Cohn. Jeg har ladet min graa Silke rense.
Naa, jamen ... Og saa er det da ogsaa Uldahlernes Skyld, at Du har faaet mig ! Fru Seemanns Ansigt blev ét stort, lyst Smil: Ja, Gud velsigne Etatsraaden for det ! sagde hun Du mit Solskinsbarn! I det samme hørte man Entrédøren blive aabnet, og der lød Skridt i Forstuen.
Dagens Ord