United States or French Polynesia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han klædte sig paa og gik ned: -Nu gaar jeg, sagde han. -Naa. Tanten skulde til at tage fat paa »Tavlen«. Hvis du saa vilde huske iaften at lukke Gadedøren lidt sagtere. Herluf mumlede og kom afsted. Han dansede paa Hr. Bonnesens Kursus ved Holmens Kanal. Ynglingene tog Dansesko paa i Forstuen: God Aften, Hr. Bonnesen God Aften, Hr. Bonnesen, traadte hver ind og skrabede ud.
Men om Natten trækker der Skyer op; naar man vaagner om Morgenen, pisker Regnen ned i Skyller eller rettere i Skybrud, og om Aftenen er Alt forandret. Man vil i første Øjeblik, naar man kommer udenfor Gadedøren, ikke tro sine egne Sanser.
"Det er haardt Vejr," sagde Portneren, han stod og fejede noget sammenføget Sne bort fra Gadedøren. William nikkede og gik ud. Stormen slog imod ham og trykkede ham op mod Porten, der lukkedes bag ham, saa han slet ikke kunde komme frem; han gjorde et Par Forsøg, men blev saa staaende. Sneen piskede ham i Ansigtet, uden at han mærkede det; han stod klemt op i Hjørnet.
I Haanden holdt han et afskaaret Stykke Hvedebrød, som han skulde ned med til Karusserne. Jørgen kom tæt og firkantet ud af Gadedøren og stillede sig ved Siden af Faderen: Maa jeg gaa med Dig ud at spadsere? spurgte han. Isidor saa ned imod ham og nænnede ikke at sige nej: Ja Du maa. Drengen bukkede, som man kan tænke sig en Huggeblok vilde bukke: Tak! Men Du maa ikke sige et Muk paa hele Turen!
Men Ellingsen, der stod ved Døren, sagde, og der var megen Fugtighed om hans Læber: -Frøkenen glemmer sine Pakker. Ida tog dem og Ellingsen lukkede ogsaa Gadedøren op: -Farvel, sagde hun og gik. Gadedøren var af dem, der stille lukker sig af sig selv. Hr. Ellingsen vendte tilbage til Kabinettet. Han bevarede stadig et deltagende Udtryk i sit Ansigt.
Vi snakkede endnu et Kvarters Tid om ligegyldige Ting, for at forhale Afskedsøieblikket. Endelig rev vi os løs. Minna lyste os ud paa Trappen. Gadedøren var endnu aaben. Jeg lod ham træde først ud. Han vendte sig, og idet han tog Hatten af, strakte han den høire Haand ud imod mig. De sagde igaar Aftes, Hr. Fenger, at vi skildtes som Fjender.
Bagved mig var der et Plankeværk, den Vei var saa temmelig udelukket; tilvenstre var der bag Stakittet en Tjørnehæk, men den saae ikke ud til at være saa gammel, ligeoverfor mig var Stakittet lidt høiere, men ved Hjørnet høinede Terrænet sig, saa der var lettere at slippe over, og det var desuden mest af Veien fra den, der kom gjennem Gadedøren.
Da vi den næste Eftermiddag traadte ud af Gadedøren, stak Minna sin Arm ind under min og dreiede mig med et Ryk: Veed du, hvor vi skal hen idag? idag gaar vi til Zwinger. Jeg vil nyde godt af Alt, hvad du har sagt mig om Bygningsstil og især om Rococoen. Nu skal vi repetere det i den rigtige store Billedbog.
Benfleet, og saa maa vi af Sted." Han forlod Værelset ledsaget af vor Værtinde, og Gladys og jeg var alene i en halv Snes Minutter. Jeg vil ikke beskrive, hvad der skete under denne korte Samtale; det behøves ikke; det er nok at sige, at da den var forbi, gik jeg ud til Nikola paa Verandaen, og vi forlod Huset sammen. Da Gadedøren blev lukket, syntes jeg, at al min Livslykke gled bort fra mig.
Men Ida ventede tavs først ved Dagligstuedøren og saa ved Entrédøren, sidst ved Gadedøren, indtil Frøken Friis var ude. Heller ikke paa Gaden kom Samtalen i Gang. Frøken Friis var ogsaa stille, optagen af Sit som af en Opdagelse. Men da de naaede Hospitalsporten, sagde hun, før hun skulde videre "et Ærinde": -Men Gud, Brandt, vær nu fornuftig dette er jo kun for vi frisindede.
Dagens Ord