United States or El Salvador ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Naa, her ligger han jo ret saa stadselig, sagde Bolling og sogte at le lidt: alle tre var de lige ved at bukke under for deres Sorgmodighed. -Ja, naar der nu bliver godt varmt, sagde Madammen, naar her nu bliver Varme. De vendte tilbage til Dagligstuen og satte sig igen, Tine nede paa Forhojningen paa Sybordets gamle Plads.
Vilsac svarede ikke, og en Smule hurtigt for at undgaa en Pause sagde hun igjen: Folk tror Dem forresten ikke, Vilsac. -Hvad mener De? -Jeg ved jo godt, hvad det vilde sige med ... ikke at bukke under for en Trivialitet ... men Folk siger om os to, at vi er meget gode Venner. -Hvem har sagt Dem det? -Adskillige ... Men det er mig ligegyldigt.
Men den kunde pludselig kaste sig over ham, tage et Tag i Nakken paa ham, som om han var en Kattekilling, og bukke ham sammen som en Lommekniv. Da bed han Tænderne sammen og blev bleg af Raseri, og da var han ikke god at komme nær i lange Tider efter. Elias sad som sagt paa Midtertoften og trak ganske langsomt paa Aarerne.
"Maaske kunde jeg tage et Digt ..." "Ja, kan De et," Professoren saá op, "saa kan jeg se paa Dem med det samme." "Et af Fiskerjenten ..." "Naa, ja, det deklamerer de alle. Kom saa ind og buk." Professoren rejste sig, trykkede Brillerne fast mod Næsen og ventede. William kom ind og bukkede. "Dybere," sagde Professoren, "dybere ... man maa altid bukke dybt for Publikum." Han bukkede om, igen om.
Hvad man siger saadan i en Samtale, kan aldrig rives ud af sin Sammenhæng. Jeg sagde forresten han løftede Blikket fra Hattepullen at ... Ja der blev Tale om Dem og saa sagde jeg: At De vilde aldrig kunne bukke under for en Trivialitet men De kunde maaske nok begaa en Forbrydelse ... I den Sammenhæng var det kun en Kompliment. -Ser De, der har De jo Forbrydelsen!
Og Lommetørklæder og Hatte svingedes, mens Manden deroppe, forpustet og udmattet, blev ved at smile og bukke ... Saa strømmede Alle mod Udgangen. Fod for Fod naaede man frem under Puf og bidske Ord. Da man langt om længe var naaet ud i Skoven, vilde Bøg og Hansen-Maagerup straks tage Afsked. Men Anna søgte at holde dem tilbage. "Gaar De ikke med os hjem?" sagde hun.
Sygepasseren slog Kappen over den Doende. ... Laegens Arbejde var forbi. Angste, uden Ord, havde de Syge set til fra deres Senge. Nu laa de nye Saarede i Baarerne, som hang mellem opstillede Bukke. Madam Bolling var kommen ind for at hente Laegen.
Ex. forestille Gud Thor, der kom agende ind paa sin Karre, trukken af to Bukke, saa maatte jeg nøjes med een, for jeg havde jo kun een Gedebuk, nemlig Hr. Hans. Men Hr. Hans vidste at trampe i Gulvet for fire Gedebukke, saa Virkningen blev den samme. Jeg befandt mig overhovedet i samme Stilling som Tordenskjold, der kun havde een Mand, og han græd. Thi Hr.
Naeste Morgen blev Pladsen stroet med Blade og Sand. Det var tungt for Baererne at naa op forbi Krolaengen med Liget; de hvilte midt paa Pladsen, med Kisten stillet paa de sorte Bukke. Saa gik de videre ind paa Kirkegaarden. Graven var taet ved Muren og Madam Bolling og Tine horte Talen ind i Kokkenet. Om Aftenen gik Madam Bolling ind at se paa Kranse.
Om to Dage vil Deres Kammerater vide Besked og om tre Dage hele Fontainebleau, om fire Dage vil Historien være ude over Paris. Saafremt jeg derimod fortæller Dem tilstrækkeligt til at stille Deres Nysgerrighed, er der sagtens et svagt Haab om, at De vil være i Stand til at beholde det for Dem selv." Han forstod mig ikke, Kejseren, men jeg kunde blot bukke i Tavshed.
Dagens Ord