United States or Chile ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Saa blev'et ikke ham fra Graasten, sagde Bolling. -Og det var godt det samme, erklaerede Madammen. Kapellanen laeste Udnaevnelsen op: H.R. Berg hed han og var Premierlieutenant i Reserven; og der blev en Debatteren om, hvem han kunde vaere og hvorfra han var. Det kunde vaere en af de Bergs fra Gram, mente Bolling, der var en Forstraad Berg i 1829....
Derpaa til Damen: "Frøkenen vil maaske tage Plads." Madammen raslede ufornødent længe med Kulkassen. Den Fremmede hviskede nogle Ord og satte sig paa Randen af en Puf, mens Hoff tændte Lysene paa Flygelet. Saa forsvandt endelig Værtinden. Der gik nogle Øjeblikke; den fremmede Dame vedblev at tie og slog ikke sit Slør op.
"Herre Gud, Madam, jeg har jo sagt, jeg er ikke hjemme," Hoff hviskede, Tonen var irriteret. Madammen gik hen over Gulvet: "Det er jo er Dame," sagde hun tørt og lukkede Døren op. "Naa," sagde Hoff ag rejste sig halvt fra Sofaen. "Ja, saa i Guds Navn ..."
Berg sad ved Vinduet naermest Trappen der kunde man se hele Laengen, hvor Bolling, stottet af Tine, blev ved at stotre frem og tilbage i den sidste Sol: -Ja, der kravler han, sagde Madammen, der kom op ad Trappen og fulgte Bergs Blik : aa, ja han faar dog slikket lidt Sol. Berg gik ud, ned over Pladsen til Laengen. Ja, her er Lae, Skovrider, her er Lae, sagde Bolling og tog hans Haender i sine.
Madammen sad lidt igen, til hendes Tanker tog en anden Vej: Nu var da vel alting kommet godt med og var godt pakket? spurgte hun. Og Brombaerrene var godt surrede fast til Kassen?
Moderen var allerede ude i Køkkenet. Hun maatte se det. Degnens Køkken var hendes Fryd og hendes Forbavselse. Saa mange Kobberkar og saa de kunde skinne Pander og Gryder og Potter op langs Væggene. Kaffekanden havde Mave og var altid paa. -Den kommer aldrig af Tørvene, sagde Moderen. -Aa nej, sagde Madammen, her kommer jo saa mange Gud ske Lov ... man er da kendt. Hele Egnen kom i Skolen.
Da Drengen hjemme havde lagt sig ned under Tæppet og kneb sig ned til de to Brødre, som sov tæt ind til hinanden, laa han længe vaagen, og han saá stadig de nøgne, mens de løb ud, og hørte Musiken og Raabene. Og han sov ind, hed og fortumlet. Den næste Dag hentede Madammen ham Faderen var paa Møllen og de gik ud igen. De traf den nøgne fra igaar i Sengen.
-Aa Herregud, aa Herregud, klagede Madammen, og hun lod Dorene staa helt ind til Bolling, mens hun gik; aa Herregud aa, Herregud! -Det var jo ventendes, sagde Bolling, der sad op i Sengen. Tine maatte forklare det, som det var, at Jessen havde bragt Budet ved Dampskibet.
-Aa, saa Gud ske Lov, aa, saa Gud ske Lov, sagde Madam Bolling og satte sig af Bevaegelse. -Og her er jo ogsaa nok at gore her, sagde Tine som for. -Aa ja er det ikke sandt? Aa saa Gud ske Lov ... Bolling, Bolling, raabte Madammen ind hojt og glad, vi beholder hende aa, jeg vidste det, aa, jeg vidste det, naar han lovede det. -Naa, min Pige, naa, min Pige, sagde gamle Bolling tyssende.
-Men at Bolling var klavret derop, Madammen satte naesten i Lob op over Plojelandet : Var det et Sted i Vind og Vejr for den syge Mand, elendig som han var. -Bolling, Bolling. raabte Madammen. Men hun horte ikke mer ikke sin egen Rost. For hvert Sekund, mens hun lob op imod Bolling paa Bakken, steg Kanonernes Dron. Nu naaede hun Toppen.