United States or French Southern Territories ? Vote for the TOP Country of the Week !
Tilsidst sagde hun i en Tone, der skulde vaere munter: -Og vi, som har aset med det blaa Kammer det kunde vi snart have spar't baade Sofie og jeg! Hun rejste sig. -Er det allerede istand? De faar da ogsaa alting gjort, Tine. Berg tog hendes Haand og Blodet jog op i Tines Ansigt det gjorde det for det mindste, naar hun var i Skovridergaarden.
Naa, saa hun fik 'et at vide, naa, saa hun fik 'et at vide, blev Madammen ved med de samme Ord i en Uendelighed: naa, saa hun fik 'et at vide, Staklen.... -Ja. Gud vaere med os, sagde Bolling med foldede Haender, da der omsider blev stille. Tine var traet, og hun sagde Godnat.
Men ligesom tyssende paa ham, bortvejrende hele det Forsvar, han ikke behovede, sagde hun blodt og naesten bebrejdende: -Hvorfor vil De dog sige mig alt det? Berg stansede to Gange mumlede han hendes Navn. -Hvorfor vil De da rejse? sagde han saa, hastigt som forpustet: Jeg har talt med Deres Mo'er. -Vi to, sagde han, behover vel ikke at vaere bange for hinanden.
-Aa, Tine, skal vi nu ogsaa gaa og vaere vrede paa hinanden, sagde hun, skal vi nu ogsaa vaere vrede paa hinanden.... -Nej, Mo'er, nej Tine rev sig los men nu er det jo silde ... Godnat. Hun talte i den samme utaalmodige eller forpinte Tone som om Morgenen og Doren slog til. Hun var borte. Madam Bolling vendte tilbage. Hun kom ikke laenger end til Stolen ved Doren.
Fru Berg lo hojt op; det kom saa pudsig grublende fra Tine. Men saa holdt hun op at le og sagde, mens ogsaa hun saa ind i Ilden: -At vaere to sammen, tror jeg og vaere glade, sagde hun sagtere. Og de sad begge to stille, foran Ilden, til de gik ind at taende Traeet.
Der var Fremmede hos den enarmede Baron. De var kommet tidlig, lidt efter Middag allerede Folk holdt af at vaere sammen i de Dannevirkedage og havde spist i Havestuen. Nu var de ved Punschen i Dagligstuen, hvor der stod en Rog af Piber.
"Mangen kraftig Mand" laeste han igen "vil laegge sine Ben her i den fremmede Jord; mangt et omt Moderhjerte vil faa det Budskab, der er tungest af alle. Men det maa vaere vor Trost, at Ulykken vil ramme vor Fjende haardere og at langt flere Taarer ville fremkaldes i hans Hjem end i vort.
Men Tingen er, at jeg tror, det vilde vaere interessant for Psykologen og mere oplysende for Kunstens Vaesen end visse nylig atter fornyede aestetiske Diskussioner om Forfatterne en og anden Gang oplyste om deres Arbejdes Fodsel og Veje og sogte at kontrollere de Hjernens Processer, som ledsager deres Frembringen.
Det var som den Syge horte efter den og talte sagtere: "Det skal ikke slukkes Dag eller Nat, Rogen deraf skal opstige evindelig. Det skal vaere ode fra Slaegt og til Slaegt, fra Evighed til Evighed skal ingen gaa igennem det". Langsomt blundede Bolling hen, og de febrilske Haender blev stille. Tine laa ned over Bogen.
Tine stod midt paa Pladsen ved de tomme Spande. Saa saa hun Foraeldrene de to Gamle staa deroppe i det samme Vindu. Og hurtigt slap hun alting og gik ind. Hun vilde ikke sove i Skovridergaarden inat. Hun vilde blive herhjemme og vaere her en Aften igen og sove paa Sofaen det var ingen Ulejlighed. Bolling sad med hendes Haender i sine i den gamle Krog.
Dagens Ord