United States or Antigua and Barbuda ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Aa, saa Gud ske Lov, aa, saa Gud ske Lov, sagde Madam Bolling og satte sig af Bevaegelse. -Og her er jo ogsaa nok at gore her, sagde Tine som for. -Aa ja er det ikke sandt? Aa saa Gud ske Lov ... Bolling, Bolling, raabte Madammen ind hojt og glad, vi beholder hende aa, jeg vidste det, aa, jeg vidste det, naar han lovede det. -Naa, min Pige, naa, min Pige, sagde gamle Bolling tyssende.
-Ja, ja Børn, sagde Fru Gravesen tyssende, hun saa' hjælpeløs til. Frederikke dækkede opfindsomt Smaaskaderne med smaa, let henkastede Kretonnestumper Rester, hun havde tilhandlet sig pundevis og hun var ret tilfreds med sit Arrangement. Gud du hvad sér man ved Lys, sagde hun til Vilhelmine, der assisterede.
Fru Juliane blev staaende lige inden for Døren og sendte ham et næsten ondt Blik. Herregud, Helmuth, sagde hun saa træt og klagende skal vi nu begynde forfra! Baronen gik frem mod hende, fægtende med Armene i Luften som en sindssyg. Jeg holder det ikke ud! skreg han. Jeg holder det ikke ud ! Jeg holder det ikke ud ! Den gamle Frue drog et dybt Suk. Saa, saa, saa! sagde hun tyssende.
-Ja, Faer, ja, sagde Tine ligesom tyssende paa ham hendes runde Arm laa om hans Liv, mens de vendte tilbage over Pladsen. Men Bolling blev ved han kunde begynde med hvad det saa var, ved Tine endte det alt. Berg fik Rede paa hendes ganske Liv, naar han sad hos Bolling om Eftermiddagene nu. -Ja, Tine har Kraefter, sagde han hun naesten loftede ham op ad Skoletrappen : hun har Kraefter.
Rottbøl! kaldte Fru Uldahl nu skal vi ha' Chocoladen! Og Jomfruen kom trillende med alle fire Unger sammenpakkede i Vognen, som hun stillede ved Siden af sig tæt ind til Bænken: De sover ... hviskede hun og hævede tyssende den sortprikkede »Syfinger« Nu sover de ...! Men pludselig faldt hun i en ynkelig Graad. Hvad er der dog, lille Rottbøl ... spurgte Fru Line.
Men ligesom tyssende paa ham, bortvejrende hele det Forsvar, han ikke behovede, sagde hun blodt og naesten bebrejdende: -Hvorfor vil De dog sige mig alt det? Berg stansede to Gange mumlede han hendes Navn. -Hvorfor vil De da rejse? sagde han saa, hastigt som forpustet: Jeg har talt med Deres Mo'er. -Vi to, sagde han, behover vel ikke at vaere bange for hinanden.
Hun morede sig over alting, over alle de fyldte Fade paa Bordet, over Kellneren og over dem i SideKabinettet ... Erhard aabnede Døren til Balkonen, og hun sneg sig med derud, stadig tyssende.
Den fremmede svarede ikke, gik blot over Gulvet og aabnede den modsatte Dør for Hr. Rowan, Chefen, der kom ind; Herluf kendte ham: -Kun ingen Støj, sagde han og rakte Haanden tyssende ud mod Herluf: -Hr. Spenners Kontor er jo nedenunder? -Ja, sagde Herluf. -Og her? -Er mit, sagde Herluf. Hr.
Dagens Ord