United States or Bangladesh ? Vote for the TOP Country of the Week !


Ja, den staar hos Lars. Uldahl saa sig hurtig og sky omkring. Saa steg han op i Vognen og satte sig ved sin Dames Side. Han fyldte ikke meget der. Pludselig greb Jomfruen ham haardt i Armen: Se, se! sagde hun og pegede over mod Strygestuens Vinduer i østre Fløj der staar din Frue ovre! Hils paa hende! Det glimtede ondt i Godsejerens Blik, og han tog Hatten dybt og ceremonielt af.

»Saalænge Vorherre lader Peer Olsen leve, saalænge er Peer Olsen altid til Nytte.« »Gud velsigne Jomfruen for Deres milde Ord«, sagde Peer Olsen og kyssede Emmys lille hvide Haand, inden vi gik bort fra ham. »Troer De nu, De kan huske Navnet paa hamspurgte Emmy mig. »Paa Peer Olsen? jo det kan jeg vel nok.« »Der kan De see: hvad man har Interesse for, det husker man ogsaa.

»Ja saa, ja saa kjøn Fyr«, mumlede Peer Olsen, »saadan en Mand skulde Jomfruen haveJeg følte mig smigret ved denne hæderlige Omtale, hvilken jeg antog maatte gjælde mig, for Gamle var det da Synd at beskylde for at være en kjøn Fyr. »Det haster ikke«, meente Emmy, »jeg er ung endnu.

Men jeg er jo ogsaa bare en fejg Kvinde; i Stedet for at rejse mig og fortælle alle Gæsterne, hvor ussel og nedrig han er; og vil Du tro mig, at Moder vilde blive mest vred, hvis jeg gjorde det, saadan er vi usselige svage Kvinder, og jeg kan godt forstaa, at Du og andre rigtige Mænd mange Gange maa foragte os dybt . Aa, hvor vilde jeg dog ønske, at jeg var saadan en Kvinde som Charlotte Corday eller Jomfruen fra Orleans, for saa skulde jeg vise Jer noget andet!

Siden forsvandt Flaske efter Flaske fra Tjenernes Skab. Husbestyrerinden var inde til Maanedsregnskabet. Ellen hørte træt til, og hendes Øine havde ikke fanget et eneste Tal af Regnskabsbogen, som laa i hendes Skød. Hun gjorde et Par Spørgsmaal hen i Veiret, hørte ikke efter Svarene og rakte slapt Regnskabsbogen tilbage til Jomfruen, der ventede. -Det er godt, sagde hun. Tag den bare.

Jomfruen havde siden Jul endyderligere bekommet tre Børn og havde nu fire som i sin Ungdoms Vaar. Men hun holdt mest af Juledukken, Nikoline, der var den største, og som hun paastod, at hun havde faaet med Onkel Joachim fra Ravnsholt seks Dage efter hans Død.

Nina spurgte, om hun maatte trække Gardinerne fra. "Endnu ikke, om otte Dage om otte Dage vil vi ha' Lys herinde ..." "Ikke sandt," spurgte hun Berg, "om otte Dage vil jeg jo ikke mere forskrække Børnene?" Hun laa om Dagen paa Chaiselonguen under Palmerne i en hvid Slaabrok med store Kvaster, hun lod Jomfruen sætte sit Haar og fæstede en Diamantnaal i Halsen.

Naar Vindusforhængene blev trukket fra, lod hun Sengens Forhæng falde for. Lyset maatte ikke naa hende. Hun var bange for dets Ubarmhjertighed, sagde hun til Nina. Men hver Dag, naar Nina spillede eller var henne at male, lod hun Jomfruen trække alle Forhæng Fra. Vinterdagens gnistrende Lys faldt inde i Kabinettet. "Som en hel Syndflod," sagde Stella.

Frøken Kjær stod i Døren til Spisestuen, hvor Damernes Stemmer lød højt og imellem hinanden, og hun lagde sin Arm ned om Idas Liv, da hun kom. Men Ida skød den langsomt bort med Haanden. -Naada, sagde Frøken Kjær, mens Ida satte sig ved Døren: Maa man ikke længer røre ved Jomfruen? Langs Bordet var alle Damer i snakkende Bevægelse.

Børnene havde ogsaa deres Dukker og Jomfruen havde sine. Men aldrig gik de Papdukker Moderen tilpas, og hun talte for dem alle. -Jomfru Jespersen, Jomfru Jespersen, De glemmer Frøken Løvenskjold. "Frøken Løvenskjold" var bleven staaende, og hun skulde bevæge sig. For Moderen var det ikke Dukker. For Moderen var det Mennesker. De talte og de agerede og de sang. De spillede hundrede Komedier.