United States or Hong Kong ? Vote for the TOP Country of the Week !
"William hvor kunde Du dog?" Og lige saa snart han havde hørt Lyden af sit eget Slag og den smertefulde Betoning i Søsterens Raab, faldt hans Hænder slapt ned. Han saá skelende op, og han syntes, han maatte krybe i Jorden af Skam. Nina havde rejst sig, hun holdt Haanden mod den rødplettede Kind, og koldt som med Knivklang sagde hun: "Du ligner Fa'r!" "Nina!" Han skreg det.
Han søgte at knappe Skjorten, men hans Hænder rystede, og han havde intet Herredømme over dem. "Det maa være Champagnen," sagde han og sagde paa fransk et b for p'et. William stod som fastnaglet, hans løftede Arme faldt slapt ned, mens hans Tænder klaprede imod hinanden, og han mærkede, hvordan Tankerne gled fra ham i Skrækken.
Saa kunde han standse midt under sine Kærtegn, og mens han stirrede paa hende, kom der noget sløvt og døende over hans Blik, noget angstfuldt, noget som i et Dyrs Øjekast, der er sunket i Knæ for en indvendig Forblødning ... Det kunde komme pludseligt, midt som de sad, og hans Hænder, som laa slynget om hendes Hals, faldt slapt ned, og Flammen i hans Øjne slukkedes ...
Ihvorvel man vil beskylde Dampen for at være en Repræsentant for en af Tidsaandens meest prosaiske Retninger, forsikkre vi, at det snarere er med en poetisk Følelse, man ombord betragter dens koncentrerede, sorte Skikkelse Kullene der i sig gjemme den umaadelige Kraft, som kan forstærke eller modarbeide Vinden og bringe Skibet igjennem Vandet, naar dette ved en dorsk Dønning, og Vinden ved slapt nedhængende Seil, afgive deres Falliterklæring.
Jægermesterens Arme faldt slapt ned, og hans fede Ansigt fik et maabende Udtryk: Men Pige dog ... hvad er det Du siger? Ja, det sa'e jeg! Véd din Mor det? Ja. Jamen i den Alstyrendes Almægtiges højtlovede Navn, bruste han endelig ud hvor for er Du rendt Pigebarn? I elsker jo hverandre meget værre end som to almindelige Turtelduer; det saa jeg jo li'e nu!
"Du har drukket," sagde han, og det milde gled bort fra hans Ansigt. "Du er fuld," sagde han. Og Thomas syntes, han hørte Slagene i Stolen. "Og det paa saadan en Dag. Svin." Det gav et Sæt i Thomas. Det saa ud, som skulde han synke helt sammen, som hang han slapt ned over Væggen naglet fast af Præstens Blik. Men da rettede hans sammensunkne Skikkelse sig i Vejret med et Sæt.
Han begyndte at tale, spurgte om et og andet. Ellen var træt, havde ondt ved at fatte hans Spørgsmaal og faa dem besvaret. Greven mærkede, hun var aandsfraværende og saa paa hende. Han blev forskrækket for hendes Ansigt, der var slapt og blegt med døde Øine. -Har Du stærke Smerter, spurgte han ængstelig. -Smerter? Aa nei ... Men jeg venter paa min Indsprøitning. Lidt efter kom Lægen.
Og havde haft Onkel Joachims Elfenbensstok! mumlede Frantz Ja, den Historie kender vi! Isidor Seemann, der stadig forholdt sig tavs, stjal sig til igen at betragte sine Slægtninges Ansigter: Nils's, der før under Søvnen havde set slapt og træt, næsten forpint ud, var nu, da han var vaagen og i Aande, livligt nok; og de store, vandblaa, upaalidelige Øjne lyste ondt.
»Nej ... ikke andet, end at jeg flere Gange sagde til Styrmanden han sank længere og længere ned, kunde ikke holde sig fast i Brættet: »Hold Hovedet oppe, Mand ... Hovedet oppe ... Pres Munden i, Mand ... Munden i ...« Men Styrmanden sagde ingenting, hans Blik var sløvt, hans Greb blev slapt, han sank og sank, bare Ansigtet var oven Vande, og saa, efter en Dukkert i en voldsom Sø, som længe satte os under lukket Laag, da jeg fik Øjnene op igen saa hang jeg #ene# klamret til Spandebrættet.«
Da kom der flydende noget i Vandet mellem Vraget og Baaden, en Bylt Klæder eller en Køjedyne. Nogle af de bjergede Søfolk tog en Baadshage i Baaden og rakte ud efter Bylten, som de trak til sig og løftede op. Det var en Mand af Besætningen, den syttenaarige Jungmand Fridtjof Åhlstrøm. Hans Hoved hang slapt ned, hans Læber var blaa, Blikket brustent han var død.
Dagens Ord