United States or Aruba ? Vote for the TOP Country of the Week !


Jeg spørger ham, om han tror, han nu kan samle sig og sige, hvordan det Hele gik til, hvorfor Skibet haabløst kæmpede tre Døgn uden for Kysten og ikke straks lod staa ind paa Stranden, hvor Redningsmandskabet var parat. Hvordan han kom fraborde? Hans Kamp med de fraadende Søer, inden han naaede Land? Og om han husker, hvornaar omtrent han begyndte at miste Bevidstheden?

Men Dick forstod bedre, hvilken uhyre Afstand der i Virkeligheden skildte dem fra Hjemmet. Han vidste, at Skibet kun vilde have været som en mikroskopisk Prik paa Havets uendelige Flade, dersom det var blevet angivet i Kortets Maalestok.

Selv vilde han, trods de fortvivlede Udsigter, ikke forlade "Pilgrim", men gøre sit yderste, for at føre Skibet sikkert til den nærmeste Havn.

Da den tidligere Kok var deserteret, medens Skibet laa ved Auckland, var han bleven engageret i dennes Sted, uden at Kaptajn Hull havde faaet indhentet nærmere Oplysninger om ham.

Der affyredes da en tredie Raket, der bragte Linen mellem Masterne omtrent midtskibs, hvor den var lettere at gribe og fastgøre, men i det samme indtraf en voldsom Hagelbyge, der for en Tid skjulte Skibet, og da Vejret atter klarede, var Agterskibet sønderslaaet og Havet bedækket med Vragstykker; af Besætningen saas ingen længere paa Skibet.

Men Peter svarede ham og sagde: "Herre! dersom det er dig, da byd mig at komme til dig Vandet!" Men han sagde: "Kom!" Og Peter trådte ned fra Skibet og vandrede Vandet for at komme til Jesus. Men da han det stærke Vejr, blev han bange; og da han begyndte at synke, råbte han og sagde: "Herre, frels mig!"

Simon Peter og Thomas, hvilket betyder Tvilling, og Nathanael fra Kana i Galilæa og Zebedæus's Sønner og to andre af hans, Disciple vare sammen. Simon Peter siger til dem: "Jeg går ud at fiske." De sige til ham: "Også vi med dig." De gik ud og gik om Bord i Skibet, og den Nat fangede de intet. Men da det nu blev Morgen, stod Jesus ved Søbredden; dog vidste Disciplene ikke, at det var Jesus.

Ved asiatisk Plads i København var Ladningen bleven losset, og herfra var det, at Kaptajnen og Styrmanden havde set Lejlighed til en hastig Fanøtur for endelig engang igen at hilse paa Slægt og Venner, inden Skibet skulde gaa videre. I Kragerø var der bleven indtaget Trælast, bestemt til Bristol, og den 24. November forlod Skibet Norge.

Og de spiste alle og bleve mætte; og de opsamlede det, som blev tilovers af Stykkerne, tolv Kurve fulde Men de, som spiste, vare omtrent fem Tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn. Og straks nødte han sine Disciple til at om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, medens han lod Skarerne bort. Og da han havde ladet Skarerne bort, gik han op Bjerget afsides for at bede.

Havde han ikke noget vist kvindeligt i Blikket, saa han ikke ud til at ville omfavne hele Verden og give den Døden og Djævelen i samme Aandedræt! Axel begreb ham ikke, han saa nysgerrig paa ham. For der var en Ting, Axel vidste. Om Natten havde han hørt et Menneske klage ude paa Skibet, det kom nede fra Rummet, lange kvalfulde Raab.