United States or San Marino ? Vote for the TOP Country of the Week !


Jeg skal harpunere dig I Skulderbladet; Jeg øvede mig I Kast paa Klapmydser. Nu fælder jeg dem i eet Kast ... Paa et Skær har jeg ogsaa øvet mig; Harpunen gik langt ind i Klippen, Og de rullende Søer skyllede over den. Nu venter jeg kun paa dig, Kyssetøj! ... Opad og Øster ud ... Opad og Øster ud ... Ha jai ja, ha jai ja ... Nord paa søgte jeg Land, Da min Slægt var udryddet.

To Hundrede Favne i af Kutteren stopper Folkene op i Udaselse og griber en Bøje, som Kutteren har ladet drive mod os med lang Line. Ved den haler de os med Spillet tilborde over Bjerge og Dale af Søer, saa al Ting hopper inden i En. Nu er Fiskeriet nødtvungent forbi for denne Gang. Der bærer strygende Medvind hjem til Revet. Lad os nytte den!

Jeg spørger ham, om han tror, han nu kan samle sig og sige, hvordan det Hele gik til, hvorfor Skibet haabløst kæmpede tre Døgn uden for Kysten og ikke straks lod staa ind paa Stranden, hvor Redningsmandskabet var parat. Hvordan han kom fraborde? Hans Kamp med de fraadende Søer, inden han naaede Land? Og om han husker, hvornaar omtrent han begyndte at miste Bevidstheden?

Aa ja, Rensjagttiden!“ sagde en ung Pige, og der kom Liv i hendes Øjne, „langt, langt derinde, nær Isblinkene, bag ved høje, høje Fjælde og store Søer, der ser ud som vældige Gryder, fyldte med Vand.“ „Ja, der er mærkeligt derinde, og der er mange Ting derinde, som man aldrig bliver rigtig klar over,“ sagde en gammel Mand. „Som nu det, gamle Evale og hans Kone fortalte.

Du kan gjøre det med en god Samvittighed, thi Du kommer med det samme Ansigt igjen, selv om Veiret er aldrig saa galt, og Du staaer da ligesaa rolig og trolig paa Din Post, naar Regnen vælter ned over Dig og de svære Søer hvert Øieblik kaste Dig Skibet ud af Kursen. Saa veed Du at liste og lempe Dig imellem dem, og føler en stolt Tilfredshed, naar de støiende, men uskadelige fare forbi.

Alt det ferske Vand paa Jordens Overflade i Floder og Søer er, ligesom de skjulte Væld under Jorden, Poseidon underlagt; han kan endog slaa Hul paa Jordskorpen og lade en Kilde vælde frem. Han bliver derfor en Frugtbarhedsgud for Plantevækst, Kvæg- og Hesteavl, og han beskytter Hyrder og Bønder.

Først var han kommen forbi to klare Søer og over en lille Høj og var gaaet udenom en Grav. Efter en lang Rejse Bakke op og Bakke ned var han saa kommen til to store, hvide Bjærge, og der havde han bedet. Saa var han rejst milevidt over et rundt Højland, først op og saa ned. Fra Toppen havde han øjnet Getsemane Have. Saa var han kommen til Jerusalem.

Søer og Vandfald under prægtige gyngende Broer, Klippevildtnis med slyngende Roser, fløjelsbløde Plæner, stolte Træer og blomstrende Busketter, Alt er her, hvad der kan gjøre en Park uforlignelig. Alle Fremmede, der besøger Paris, slaar Hænderne sammen i Forbauselse over dette Eden. Men Citéernes Befolkning kommer der rigtignok aldrig.

Som ved Trolddom lagde Havets Brusen sig og Briggen gled hurtigt frem over de jævne, lange Søer. Men pludselig gav det et Stød i Skibet. Det var blevet løftet af en uhyre Bølge, og baaret lige imod en fremspringende Klippe. I det samme faldt Masterne. Med forfærdelig Hast strømmede Vandet ind igennem et Hul i Forstavnen og Skibet fyldtes. Men "Pilgrim"s Besætning var allerede frelst.

Land og Byer, Bjerge og Dale, Skove og Søer er dragne forbi deres Blik og har bejlet til Prisen; hvert stort og hvert lille Eden har salvet sig saa duftende og pyntet sig saa straalende, de kunde, til den store Kappestrid!, og Kjendelsen er bleven afsagt, Æblet er blevet rakt. Poeterne har fremtidig at sætte Sordiner paa deres Lyre.