United States or Heard Island and McDonald Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men hver Gang, han havde bredt Armene ud for at favne Verden, den lyse, glade Verden, der var hans, hans alene, havde Skæbnen kastet en Kvinde i hans Favn. Og for hver Gang havde han set mere og mere spørgende paa Kvinden, og til sidst havde han holdt hende ud fra sig og smilet og sagt: Herregud, er det hele Verden? Ser hele Verden saadan ud? Og saa havde han krystet hende ind til sig og leet.
Og han havde set paa Fjældet, Himlen og Havet, der laa pyntede som til Fest, havde set paa hele Verden, der laa som en Brud og smilede og ventede, ventede paa ham, Brudgommen. Og han havde bredt Armene ud for at favne sit Kongerige, for at favne hele Verden, og se, da laa der en Kvinde i hans Arme; intet Kongerige, ingen Verden, men en Kvinde.
Da vi havde roet 300 Favne, kunde vi skønne, at Strømmen bar Nord med os, for der var en rasende Søndenstrøm, og vi skulde jo passe at holde til Luvart af Vraget, og det var jo altsaa den gale Vej, det drev med os. Gennem den tætte Regn kunde vi lige saapas se det strandede Fartøjs Rigning slingre frem og tilbage. Det hastede nok at komme derud. Men et Pust maatte og skulde vi have.
Igen og igen drømte han den samme bittersøde Drøm om sin Hustru Mona: Hun laa ved hans Side, Armene havde hun slynget om hans Hals, og hendes Legeme brændte imod hans ... Men naar han da vilde tage hende ind til sig for at favne hende helt, svandt hun bort, og han vaagnede beskæmmet og var ensom som før ... Saaledes gled hans Enkemands-Nætter hen.
Og over den ganske Jord et eneste Mørke laa mens frem i Mørket løfted sig et Kors, saa stort, som vilde dets vældige Arm favne baade Himmel og Jord. Stille der var. Kun nu og da fra Korset en Draabe der faldt, og atter stille der blev, til den næste Draabe den randt, og der igen blev tyst, til den næste Bloddraabe faldt. Dit Blod det var, Korsfæstede Menneskehed. Moderen lukkede Bogen.
I det samme lød der et Raab; jeg saae en stor bevægelig Lysning over mig og lidt til Siden, og hørte et stærkt Brag. Hele Klippestykket laa et Par Favne fra mig, og en løsreven Blok sprang nogle faa Alen borte.
Agterdræget lod man falde i god Tid og nærmede sig nu saa meget som den svømmende Trælast, den skraat stillede Rigning og de løst flagrende Sejl tillod det. Afstanden til Vraget, der laa i halv kæntret Stilling, var mellem fem og ti Favne. Braadsøer slyngede uafladelig Baaden frem og tilbage. Nu gjaldt det at bruge sig snarraadigt.
Der var ikke andet at gøre end kappe Masterne, og saa snart al Rigningen var paa Dækket og Stormen bare havde Skroget at presse paa, fik Ankrene Hold i Bunden, men da var Kutterne kun en halv Snes Favne fra Skærene og kom de derind, vilde Folk og Skude blive sønderknuste.
Men det var endda ikke det værste værre var det, at Bjergningen gik galt. Strandingen var sket paa Sydosthagen af Revet, vi var elleve Mand, som roede derud, seks-syv hundrede Favne Vej, Vind og Sø havde vi imod os, og rent forslidte var vi, saa vi maatte ankre op en Snes Favne fra Vraget. Det var umuligt for os at komme videre.
Herfra tog de efter nogle Dages Hvil med en Damper til Amerika, og den 25. August naaede de St. Francisko Hjemmet. Stor var naturligvis James Weldons Glæde ved atter at favne sin Hustru og Søn, hvis Spor han forgæves havde søgt at efterforske paa alle Pladser, hvor "Pilgrim" muligt kunne være landet. Han erfarede hvad han skyldte sin Letmatros, og han lønnede ham saa godt han formaaede.
Dagens Ord