United States or Switzerland ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hans kongelige Højhed rejste sig fra Stolen ved Siden af Hendes Naade og nærmede sig, mens alle Stemmer lød mere dæmpet, til Faderen, med den høje Hat i sin Haand: -Men hvor er egentlig Excellencen? sagde han og gik et Par Skridt frem mod Hans Excellences Dør. Faderen bøjede Hovedet: -Der er en Patient hos ham, Deres kongelige Højhed, sagde han, der havde genkendt Broderens Stemme gennem Døren.
Hans Excellence, der havde talt med en Højærværdighed, som i en lang Arvefølge havde arvet en Kirke sammen med et højkirkeligt Syn, og som nu nærmede sig Hendes Naade Hans Excellence kom hen til Moderen og sagde: -Hvad taler I om? -Vi talte om Genier, sagde Marschalinden. -Genier, Genier, sagde Hans Excellence: Genierne, min Pige, er kun Burene om de største Dyr.
Sølvbryllupsdagen nærmede sig. Der var udstedt op mod halvthundrede Indbydelser. Og da flere af Gæsterne skulde komme langvejs fra, var alle Kragholms Gæsteværelser sat i Stand.
Da imidlertid hans Skikkelse saavel som den Maade, han bar sine Hænder paa, var velkendt, blev han næsten altid genkendt, og der blev derfor sjældent sagt andet, end hvad han helst vilde høre. Min første Tanke var, at han var vred over, at jeg havde ladet ham vente, men da jeg nærmede mig ham, hørte jeg det store Kirkeur i Fontainebleau slaa ti.
"Eller Resterne af et forlist Skib," svarede Kaptajn Hull; "i al Fald er det bedst vi kommer paa Siden af det. Det kunde jo dog tænkes at der var levende Væsener ombord." "Pilgrim" ændrede Kurs og nærmede sig snart det mystiske noget, der, som Kaptajnen havde formodet, viste sig at være Vraget af et Skib, uden Master og med et gabende Hul i Styrbordssiden.
Da vi nærmede os det første Hus, bad Nikola mig om at blive, hvor jeg var, medens han gik derhen og saá, hvad han kunde skaffe os. Af mange Grunde havde jeg ikke meget tilovers for denne Ordning, men jeg kendte ham for godt nu til at spilde min Tid med at argumentere. Han forlod mig og listede sig fremad.
Men idet han nærmede sit Ansigt til hendes, lukkede hun Øjnene som gav hun sig hen i noget, der var uundgaaeligt men som hun dog ikke havde Mod til at møde. Saa kyssede han hende længe. Hendes Læber næsten klamrede sig til hans, men de var uden Varme. "Anna," sagde han blot, "lille kære Anna ..." Og langsomt gik de ved hinandens Side frem i Haven ... Bøg var den første, de traf.
Hver Gang den forsøgte at følge de flygtede Menneskers Spor, maatte den vende om, naar den kom til de Steder, hvor de havde vadet med deres venstre Fod. Endelig fandt den en Overgang, og alle ved Tartunaq blev slaaede med Skræk, da Flammen nærmede sig. „Nu kommer hun for at skræmme os ihjel!“ raabte man. Nogle samlede Spækstykker fra Lamperne og gik Genfærdet i Møde.
Saa faldt han lidt i Ro og slappedes i Trækkene, fik en forgræmmet Mine . . . og opdagede i det samme en halvgammel pæn Mand, der nærmede sig ham med en Spøg paa Læben raj raj raj, der bed Fangen saa lynsnart og tindrende rovdyrisk om sig, at Manden for tilbage i Forskrækkelse. Folk tog sig et Grin.
Det Pas, som var os medgivet fra Kommandanten i La Guayra, blev viseret ved Forposterne søndenfor Byen, og efterhaanden som vi nu nærmede os Caracas, saae vi Spor af Krigen og Tegn paa Indbyggernes Dovenskab og urolige Karakteer. Udyrkede Jorder og halvt eller heelt sammenstyrtede Huse glede forbi os.
Dagens Ord