United States or Guinea ? Vote for the TOP Country of the Week !


-Nu skal Klokkerne gaa, sagde Tine. -Ja, sagde Berg. -Hent Deres Forældre, Tine, sagde Moderen. Lad os være sammen. De gik hjemad, Berg holdt Herluf i Haanden. Da de kom ind, gik Herluf ud i Køkkenet og Borgestuen og sagde til hver: -Kongen er død, og saa' paa, hvordan hele Huset græd. Man ventede Krigen hver Dag.

Lensmændene var kommen med deres Folk og laa i Kvarter rundt om, de indkaldte Bønder kom i store Flokke til Byen hver Dag, Byen svedte af Forberedelser til Krigen. Saaledes stod Sagerne tilfældigvis uden stor indre Nødvendighed hver voksende Sommer bragte i Følge sin Natur Uro og Sammenpakning med sig.

Havde Krigen endnu blot varet to eller tre Aar, havde jeg maaske faaet Marschalstaven, og den Mand, der havde den i sin Haand, var blot et Skridt fra en Trone. Murat havde ombyttet sin Husarhue med en Krone, og en anden Let-Kavallerist kunde maaske opnaa det samme.

Thi de ere DæmonersÅnder, som gøre Tegn; og de ud til hele Jorderiges Konger for at samle dem til Krigen Guds, den almægtiges, store Dag. Se, jeg kommer som en Tyv Salig er den, som våger og bevarer sine Klæder, han ikke skal nøgen, og man skal se hans Skam. Og de samlede dem til det Sted,som kaldes Hebraisk Harmagedon.

Krigen brød ud. I de strenge Tider, som kom, mødtes Ellen og Præsten igen: de saa det begge altsammen som en Straffedom, som Herrens Vrede over den ugudelige Slægt. Pastor Assens holdt Møder i Omegnen, og Ellen fulgte ham for at indsamle Penge og alskens Ting. Der var Saarede og Elendige nok og Brug for alles Hjælp.

Talens Virkning var overordentlig, og da 3 Aar efter Krigen med Tyskland udbrød, meldte et stort Antal Nordmænd og Svenske sig som Frivillige til den danske Hær og Flaade, og Adskillige af dem lode deres Liv for Danmarks Velfærdssag.

Imidlertid nytter det ikke at klage, naar det blaa Papir med den lille røde Seddel ankommer, og paa mindre end en Time var jeg paa Vej fra Elben til Vogeserne. Alligevel der vilde nu komme en roligere Tid for mig. Krigen laa bagved mig og Freden forude.

Til sidst talte vi om Robert, og hun fortalte mig Historier fra hans Drengetid, morsomme Etonhistorier og senere Bedrifter. Og om, hvor modig og prægtig han havde været i Krigen; og om, hvorledes Folkene paa Torquilstone allesammen elskede ham; og om hans Popularitet og Indflydelse hos dem. "De maa faa ham til at gaa ind i Parlamentet," sagde hun. Saa kom Robert ind i Stuen.

Naar vi hvilede ud, diskede han gjerne op med Anekdoter fra sin Studentertid eller fra Krigen, hvilke sidste iøvrigt gjerne var af forholdsvis fredelig Art. Ja, det skal De nok have Ret i, at det er en god Tobak, sagde han, idet han tændte sin Pibe efter Aftensmaden.

En Mave maa ha'e no'et mod Nattekulden. Bai tog en Slurk til. Det lærer man i Felten, sagde han. Han begyndte at tale om Preusserne og Krigen. -Godmodige Folk, sagde han, ta'et én for én svære Ædere svære Ædedolke men gode Hjerter rigtig gode Hjerter én for én men i #Korpset# Satan staa i dem.... Ingen svarede. Marie nikkede igen. Katinka ønskede blot, at han dog vilde tie.