Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 3. maj 2025
Han vidste ikke, om Læreren var hjemme, forsvandt et Øieblik og foer mig derpaa forbi og op ad Trappen for at vende tilbage med et Par Støvler i Haanden; derefter brød han endnu en Gang ud og holdt Indtog med en Frakke. Snart viste Skolelæreren sig, prydet med disse Eiendele, og med et halvt søvnigt, halvt polidsk Smil i det aabne, godmodige Ansigt.
Maaske havde det været klogere, om jeg havde talt høfligt til Skurken. Men nu var det i hvert Fald for sent. Proppen var trukken op, og jeg maatte drikke Vinen. Men hvad Haab havde der alligevel været for mig, der havde skamferet deres Løjtnant, naar det var gaaet den godmodige Intendant saaledes?
Beruset af Fanehavets Farver og af Illuminationens Glands i deres straalende, vidunderlige Fester har Pariserne moret sig og været, hvad de er, naar de morer sig, hvad de er inderst inde paa Bunden af deres Natur: store, godmodige, elskværdige Børn. Sommer-Søndage ved Paris,
Jeg holdt af den godmodige Mand, skjøndt jeg ikke kunde sætte ham høit som Archæolog og stundom smilte ad hans store Ord, som naar han sagde: "Wenn Böhme und ich zusammen sind, dann wissen wir, was Styl ist." Han var oprindelig Læge.
En Mave maa ha'e no'et mod Nattekulden. Bai tog en Slurk til. Det lærer man i Felten, sagde han. Han begyndte at tale om Preusserne og Krigen. -Godmodige Folk, sagde han, ta'et én for én svære Ædere svære Ædedolke men gode Hjerter rigtig gode Hjerter én for én men i #Korpset# Satan staa i dem.... Ingen svarede. Marie nikkede igen. Katinka ønskede blot, at han dog vilde tie.
Og naar hun fæstede sine store, graa Øjne paa ham, rødmede han over hele det tykke, godmodige Ansigt og stammede og gav ganske forvildede Svar: De maa undskylde Frue, sagde han i sit Hjertes Enfold Men jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Jeg er jo ikke vant til at ha' med saa fine Damer at gøre. Jeg er kun en Bondemand, er jeg. Jeg har aldrig lært noget!
Deres Bal i Januar var det største, jeg var til dette dejlige Hus paa Gammeltorv med de to Lygter paa Porten og den gamle Portner, som lukkede Porten saa lempeligt og sagte op og i og de lune Trapper med Tæpper opad Trinene, og den runde godmodige Etatsraadinde med de rare klare Øjne, hun, som altid hjalp os, naar det kneb. Og Elisabeth ja Elisabeth, Søsteren hvad var der mon blevet af hende?
Det var næsten, som om Baronen blev dumdristigere ved denne diminutive Gunstbevisning. Hans store, godmodige Ansigt rødmede af Glæde, og han gav sig til med et Par frygtsomme Fingre at kærtegne hendes Haandled oppe under Ærmet, der hvor Handsken endte. Og hans Stemme dirrede af Bevægelse, da han sagde: Jeg laa og længtes saa voldsomt efter dig i Nat paa Dampskibet, Vilde!
Men jeg føler det som min Pligt, før jeg gaar nærmere ind paa Fortællingerne, at understrege, at jeg sjældent paa mine Rejser har levet sammen med gladere, mere medgørlige og godmodige Mennesker end disse Østgrønlændere, der, om de havde levet i en civiliseret Stat, vilde have været hjemfaldne til Skafottet for de grusomste Mord ...
Den trængte paa og trængte paa og var derfor endt med at lægge over hans tykke, godmodige Solsikke-Aasyn et Skær af permanent Bristefærdighed, der ofte fik Fru Karen, bedst som de sad hjemme i Stuerne paa Kragholm, til irriteret at udbryde: Men, Frantz , dog, hvad er det, der morer Dig saa utroligt? Det er dog ikke til at holde ud at se paa det Grinebiderfysiognomi!
Dagens Ord
Andre Ser