United States or Djibouti ? Vote for the TOP Country of the Week !
Endnu i Romaner fra Firserne findes der overgivne unge Damer af den fornemme Verden, som én Karnevalsnat gaar paa Eventyr i Operaen, og hvis røde Skuldersløjfer medfører saa mærkværdige Kombinationer, at de kan fylde hele to tykke Bind.
Brækkede Spanter stak stejlt op af Sandet, tykke Dæksflager laa slængte hen, som var de nemt haandtérlige Bordplader; det flød med Kasser og Tønder, snart laa der en Raa, snart en Stump Lønning, man traf baade Taget af et større Ruf og Kabystaget med Skorstenshætten i, og Trapper, Stolebén, Kahytsdøre, Pøse, Tovruller og alt muligt Gods og Inventar var smidt hen i vild Forvirring.
Og den tykke Luft, Luften over Landet i Brand, var fuld af Granater som af glodende og ilsomme Kloder, mens Lyden fra de Flygtendes Tros Soldaterne paa Flugt, Vognenes Raslen, de tusinde Vandreres Trin naaede dem som den rappe Knitren af et Kaempebaal. Under sagte Jammer, med sammenknugede Haender faldt Madam Bolling ned mod Lugens Aabning ved Siden af sin Mand.
Jeg bliver altid saa begejstret over smukke, fuldkomne Linier. De andre Mænd ser tykke og kluntede ud ved Siden af ham, og han har smukke Klæder og Slips! Vi blev ved med at tale sammen. Han begyndte at vise mig, hvor meget jeg interesserede ham. Hans blaa, udtryksfulde Øjne sagde endogsaa mere end hans Ord.
Flere af disse Huse have Stuk-Ornamenter af Blomster-Guirlander, eller forstenede Drapperier hængende ned fra deres Vinduer; hist og her sees ogsaa en ofte overmalet Frise med uhyre fede Englebørn, saa uformelige, at man ved et flygtigt Syn antager det Hele for et Stykke #natura morte# af Kaalhoveder, Æbler og tykke Grene.
Havet laa som en mørk Flade afgrænset af sorte Fjældsider, og Taagen klumpede sig sammen og rullede op ad Fjældene som tykke, graa Skyer. Baad efter Baad stødte fra Land paa begge Sider af Fjorden og sluttede sig til Baadeflokken, der langsomt drev af Sted op gennem Fjorden med Hvalerne. Og Hvalerne lod sig drive som en Flok Faar. Den gamle Hval var stadig forrest, men den førte ikke længer an.
-Og tumlet, sagde Moderen. Moderen blev ved at le, og tale om Tine som Barn. Men værst var det den Fødselsdag, da tykke Madam Jespersen var gaaet i Dammen. -Kære Børn, sagde Moderen, der sidder hun jo yderligt, lige paa Kanten, og pludseligt ta'r Vorherre ved baade hende og hendes Stol, og hun gik bagover, Herre Jesus, med de ret og vrangs lige i Vejret. Synet havde været græsseligt.
En Mils Vej paa den anden Side Havslunde mødte Hans Henriksen Frantz Uldahl fra Kragholm. Han kom bred og veltilpas ridende paa sin tykke Pasgænger. Goddag, Goddag! raabte Kragholmeren og nikkede venligt til den unge Mand. Hr. Frantz var jo i Øjeblikket uden for Fru Karens Kontrol, og saa løb Hjertet af med ham.
De svarer ham med høje Tilraab, og en Dreng bøjer sig ned, tager en Sten og kaster den efter ham. Jeg staar paa Vejen, da han kommer forbi. Den hellig Isak. Saa sølle han ser ud i Solskinnet. Frakken er slidt og Bukserne lasede, Haaret og Skægget filtrer, og han humper afsted. Frosten har været stræng. Han har maattet svøbe tykke Klude om Tæerne. Jeg hilser ham.
Fremdeles, vore kødelige Fædre havde vi til Optugtere, og vi følte Ærefrygt; skulde vi da ikke meget mere underordne os under Åndernes Fader og leve? thi hine tugtede os for nogle få Dage efter deres Tykke, men han gør det til vort Gavn, for at vi skulle få Del i hans Hellighed.
Dagens Ord