United States or Turks and Caicos Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
... Til ud paa sidste Nat havde de hort de Saaredes Jammer, der slaebtes forbi til Horup Hav nu horte man hver Stonnen saa langt gennem Stilheden. Og saa var alt blevet tyst. Dagen kom. Det var, som var Pladsen dod. Smedjen stod tom, og Smeden kom ikke til sin Gerning. Ingen aabnede Kroens lukkede Dor. Madam Bolling og Tine sad, pakkede i Sjaler, Time paa Time, kun stirrende og stumme.
Det var drøje Timer, naar Ligene, enkeltvis som de flød ind, blev samlet op, lagt paa Vogn og kørt til de forskellige Hjem, »Aa, sikken Jammer her i Byen«, siger Konen. »A husker, det var det skjønneste Maaneskin om Aftenen, og A kiggede lidt udenfor men hvor saa A vendte mig hen, dèr var der Lig ... A blev ligesaa A rystede ... og ind igen maatte A med det samme og sank om paa en Stol og var li'som hel forvildret ... Men saa maatte A endda int klage, A havde da Niels Jensenius uskadt tilbage igen, endda han havde været med ude i privat Baad tre Gange og bjerget Daphnes Folk.«
O Du lede Uhyre, Du sorte Trold, som med dine gulgrønne Øine stirrer paa Alt, til det forsvinder, som med dine ormstukne Tænder opæder Alt, til det ikke mere sees, Du, hvis Navn er Forgængelighed, Du nærmede Dig ogsaa den Gang og rev hin straalende Aften bort fra mig uden at ændse mine Bønner og min Jammer!
Var det da ikke, som gik Tine rent i Sovne ... og mager var hun bleven rigtig mager blev hun: -Aa ja, aa ja, en Jammer, sukkede Madam Bolling og gik videre. Gennem Stuerne dernede drog hun paa Sokker. Vi skal vel ikke bringe Snavset ind, sagde hun: Her er nok her er nok. Madam Bolling sukkede over baade Gulv og Lofter.
Lars kom maaske med og de fleste af Husmaendene skulde ogsaa afsted. -Skovgaerningen fik vel hvile, mestendels; til den blev der ikke Haender. -Nej, sagde Tine. De talte om de indkaldte. Det var snart en Mand fra hvert Sted i Sognet. De tog dem, saa brat det var, fra Hjemmene nu. -Ja hos Anders Taekkemand var det ren Jammer.
Midt i min Jammer og Fortvivlelse blev Gamle min Hjælper og Redningsmand. »Der har Du et Par«, sagde han pludselig, idet han trak et Par Handsker op af Lommen til mig. »Christopher, Du er dog det meest velsignede af alle Mennesker«, udbrød jeg, »har Du virkelig tænkt paa mig?«
Jeg var tilmode, som lukkede vi for et Lig derinde. -Men er du ikke træt, min Ven, af at høre paa mig? Vi har Skam hver og en selv saa meget at tænke paa, at det er lidt meget at bebyrde en fremmed med saadan en Ladning uvedkommende Jammer -Aa, nej, jeg træt hvor vil du hen? Jeg har dog lidt Hjerte i Livet.
Men jeg maa tie, maa jeg, og lukke min Dør og skyde Slaaen for for al den Jammer og Elendighed, som sidder herinde! Det er Forskellen ser du, det er Forskellen paa Jer og os! ... Gaa saa! Gaa bort med dig! Jeg vil ikke se dig for mine Øjne, du skidne Kar, som du er!
Stille! sagde Enkebaronessen, da de begge begyndte at skrige op under Jammer og Graad Gaa til Jert Arbejde og opfør Jer som voksne Mennesker! ... Har min Søn vist sig? Aa Gud, aa Gud, nej, Baronen vil jo ikke lukke op! Aa Jesus, Jesus, sikken Ulykke, sikken Ulykke! Baronessen skyndte sig op ad Taarntrappen og gennem Salonerne hen til Døren ind til Kontoret.
Her kunde hun ikke blive: dette Hus kendte hun ikke mer; her gik hun kun rundt som en dov mellem fremmed Jammer. Tine gik Baronen forbi, der stod taet ved Doren, og hun horte ham raabe: -Hvad de vil? raabte han. De vil skyde Broerne ned Det er Broerne, det gaelder ... Jeg har sagt det, jeg har sagt det ... Pas paa Retraeten, har jeg sagt.
Dagens Ord