United States or French Polynesia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Stille! sagde Enkebaronessen, da de begge begyndte at skrige op under Jammer og Graad Gaa til Jert Arbejde og opfør Jer som voksne Mennesker! ... Har min Søn vist sig? Aa Gud, aa Gud, nej, Baronen vil jo ikke lukke op! Aa Jesus, Jesus, sikken Ulykke, sikken Ulykke! Baronessen skyndte sig op ad Taarntrappen og gennem Salonerne hen til Døren ind til Kontoret.
Hans Øjenlaag sænkede sig ned over hans Øjne, Musklerne om hans Mund bævede, og hans Fingre borede sig krampagtigt ind mellem Læsepultens Guldfryndser ... Helmuth! sagde Enkebaronessen og greb sin Søn haardt om Armen.
Søde, lille Moder, Du maa ikke sige nej, for saa tror jeg, at jeg dør. Skriv nu straks , hører Du. Din hengivne Kanin. Jeg synes ikke, at Du skal fortælle Børnene noget om denne forfærdelige Begivenhed; Du kan jo bare sige, at jeg er syg. Og det er jeg jo ogsaa, og jeg bliver vist aldrig rask mere. Enkebaronessen var da saa igen rykket ind paa Næsset.
Det var en streng Dag, da Helmuth og hans Moder gik rundt og vurderede Sagerne. Begge havde de Handelsblod i sig, og begge satte de Priserne saa nøje som muligt. Der lyste ligefrem Had i deres Øjne, medens de tingede og købslog. Du vil nok trække mig op, Mor? sagde Helmuth. Du vil nok snyde mig, min Dreng, sagde Enkebaronessen.
Da Enkebaronessen nærmede sig, slog han dem op paa vid Gab. Er min Søn og hans Kone endnu ikke kommen? Nej, Baronen og Baronessen er endnu ikke kommen! De ved vel, at der er rettet an? Ja, jeg har meldt det! Den gamle Frue lagde sin højre Haand haardt paa Tjenerens Skulder: Nu er min Tid forbi her paa Næsset, Niels! sagde hun.
Det var nu paa tredje Dag, at denne tordensvangre Tavshed havde hersket under Maaltiderne. Og Vilde vidste ikke, hvad hun skulde sige for at bryde den. Kammerjomfruen havde fortalt hende, at Enkebaronessen havde været paa et fem Timers Besøg paa Næsset i Søndags og haft en lang og heftig Samtale med sin Søn. De havde raabt begge, saa det kunde høres ned i Køkkenet.
Albuerne havde han støttet mod Bordet, og sit Ansigt holdt han skjult i Hænderne. Døren blev aabnet, og Fru Mascanis buttede Skikkelse viste sig paa Tærskelen. Da hun opdagede sin Mand henne ved Skrivebordet, trak hun paa Skuldrene og smilede ondt: Adolf, Enkebaronessen kommer kørende oppe ved Troldebakken! Jeg har paa Følelsen, at hun kommer ind til os.
Enkebaronessen kom i Morges og hentede os her over til Jerslev; det vil sige, hun blev selv paa Næsset hos Sønnen, men Kammerpetersen tog med os. Jeg ved ikke, hvor længe vi skal blive her. Men maa jeg ikke komme hjem til Dig?
Og Enkebaronessen, der maatte blive ene tilbage paa Næsset og forberede Modtagelsen af de nygifte, svor, at hun skulde huske sin Svigerdatter denne Tort, selv om hun, den gamle, saa blev hundrede Aar! Herskabet, Lærerinden og Karen sad ved Frokostbordet inde i Spisesalen, hvor Niels gik og vartede op ....
Hvad er det for en Stank! havde Enkebaronessen sagt en Aften, hun kom fra sit Køkken og sin Kælder Jeg tror, Gud hjælpe mig, at du har begyndt at smøre dig ind, min Dreng. Helmuth var bleven rød og havde mumlet noget uforstaaeligt mellem Tænderne. Et Par Gange havde han paa forelskedes Vis forsøgt at tale med sin Moder om Alvilda. Men hans Tale havde ikke vundet Genklang.
Dagens Ord