United States or Estonia ? Vote for the TOP Country of the Week !


-Madam Jensen er her, brast det ud af »Naaden«. Mathilde rørte sig ikke, skønt hun forstod, at det var Nettet, de nu trak sammen om hende. Generalinden følte sig uendelig lettet, da hun saa' Madam Jensen, der havde biet i Spisesalen, komme frem i Døren. Generalinden rejste sig og kyssede sin Datter paa Panden ligesom til en Velsignelse.

Hun sad i Spisesalen ved Karnapvinduet. Det havde været Hendes Højheds Yndlingsplads fra Barn. Højden skraanede jævnt. De nys udsprungne Linde stod lyse mellem Gran og Fyr. Nede saa man Dalen med sine spredte Flækker og Markerne, hvis Gærder skar sig frem som mørke Linier, og Engene hist og her et ensomt, blaaindhyllet Træ og Floden. En Sky af let Damp stod mod Aften over dens Løb.

Ja men, Mama, det er da ogsaa saa kedeligt .... Hyss! Frøken Jansen var bleven rød helt op til Haaret og saa sig forvildet omkring, som søgte hun et Kaninhul at skjule sig i. I det samme lød der op i Spisesalen en forvirret Raaben og Skrigen nede fra Vestibulen i Taarnet. Det var et Mandfolk og et Fruentimmer, der skændtes.

Damerne nejede, og Herrerne blev staaende bøjede. Hendes Højhed tog med Haanden om Gelænderet. -Maa jeg maaske vise Dem Slottet, sagde hun. Selskabet stod lidt generet ... En af Damerne fattede sig først og takkede.... -Vil De maaske gaa herop ad Trappen, sagde Hendes Højhed. De kom ind i Spisesalen. Hendes Højhed kendte dem fra Theatret og talte til hver med Navn.

Hun gik med sit Glas i Haanden forbi Karnappen ind i Taarnstuen; Døren til Spisesalen stod aaben. Hendes Højhed fór lidt sammen: De her sagde hun Hr. Kaim De staar her alene. -Jeg saa' paa Noget, sagde Hr. Kaim. De korte Sætninger kom altid saa underligt stødende frem. At sige Deres Højhed glemte han hver anden Gang. -De har vist aldrig set vore "Skatte", Hr. Kaim, sagde Hendes Højhed.

Straks efter kom Hushovmesteren med de sædvanlige Ceremonier og meldte pompøst: "Der er serveret, Herre." Hvor de hurtigt anerkender den ny Herre! Hr. Carruthers bød mig Armen, og vi gik langsomt ned ad Billedgalleriet til Spisesalen, og dèr satte vi os ved det lille runde Bord midt i Salen, det ligner en Ø midt i en . Jeg talte pænt ved Bordet. Jeg var værdig og alvorlig og ganske frejdig. Hr.

Maria Carolina holdt sig i et Nu mod Væggen, før hun i Spisesalen drak et sidste Glas med sine Gæster. Selskabet tog bort. Ned ad Bjergvejen hørte man dets Latter og Sang. -Grim er hun, sagde Josef Kaim. Men en køn Stemme har hun mærkeligt til blødt Organ saa "følt" det lyder.... Maria Carolina stod i Karnappen. Hun havde slaaet Vinduet op. Over Højder og Dal var det Nat.

I Spisesalen, som tillige er vor almindelige Forsamlingsværelse, forpligte vi os til ikke at ryge Tobak. For at banlyse al uanstændig og forargelig Banden og Sværgen fra vor Kreds, fastsættes en Pengebøde af ½ ß Cour. for enhver Ed, udtalt i Spøg eller Alvor, saavel i Skolen som udenfor samme.

Josef Kaim holdt det lille Scepter ud fra sig i Haanden, og blev ved at se paa det. Inde i Spisesalen havde Komikeren "sagt noget" igen. De andre lo op. -De tager fra os, Hr. Kaim, sagde Hendes Højhed sagtere, som man taler i Mørke. -Ja, sagde han, til Dresden. Han blev ved at staa med Sceptret, -Ja, sagde han. Hvad hjalp #det# hende? Han talte dybere, med den mærkelige mørke Stemmeklang.

Og Niels Tjener grinte og aabnede Dørene til Spisesalen. Hendes Naade og Baronen sad allerede ved Bordet og ventede. De talte ikke sammen og undgik at se paa hinanden. Og Drengen Julius, som stod med Ryggen til henne ved Anretterbordet, turde næppe trække sit lille Vejr af Frygt for at nedkalde Himlens Lyn over sit vandkæmmede Hoved.