United States or Kenya ? Vote for the TOP Country of the Week !
Lader os da ved ham altid frembære Gud Lovprisnings Offer, det er: en Frugt af Læber, som bekende hans Navn. Men glemmer ikke at gøre vel og at meddele; thi i sådanne Ofre har Gud Velbehag. Lyder eders Vejledere og retter eder efter dem; thi de våge over, eders Sjæle som de, der skulle gøre Regnskab for at de må gøre dette med Glæde og ikke sukkende: thi dette er eder ikke gavnligt.
Jeg bebrejdede derfor ikke Knøsen det mindste, da jeg saa, at hans Folk tog den med stor Ro, men sendte dem blot et Blik, der fik dem til at rette sig i Sadlen. "Maa jeg spørge, om De skal ad Vejen mod Nord?" spurgte jeg. "Min Ordre lyder paa, at jeg skal patruljere saa langt som til Ahrensdorf," svarede han.
Habituéerne kommer; altid enkeltvis, som hensunkne i Tanker, svingende Spadserestokken, gjørende fortvivlede Forsøg paa at synes nonchalente, men i Smug tællende Beton'ens Fliser, gaaende udenom hvert Halmstraa, der ligger i Vejen, klemmende sig op ad Trappens Rækværk for at undgaa Tæppet i Midten, der bragte deveine igaar. Hvislingen lyder højere og højere. Om man fulgte efter?
»Jo men, Grev Campnell sover ved Siden af. Vi kan sige det til ham, naar han om lidt gaar til Sengs.« Saa laa vi igen tavse. Langsomt gik de Nattetimer. Ingen af os sov. »Clara?« hviskede jeg en Gang. Nu #maatte# jeg sige det. »Ja!« »Kan Du høre det?« »Ja « stønnede hun. »Det lyder, som det var nedenunder.« »Det er fra din Fa'rs Studereværelse!« »Jeg tror det ogsaa ...« »Hvad skal vi gøre?«
Uh, nu begynder Rotterne igen at gøre Spektakel oppe paa Loftet; og her er jo saa lavt, at det lyder, som om de løb omkring herinde i Værelset. Bare jeg kunde ligge hjemme hos Jer om Natten, og saa gaa her over paa Skolen hver Morgen! Og saa være hjemme hele Søndagen! Her er saa uhyggelig hernede om Aftenen, naar alle de andre er gaaet i Seng.
Den farligste kalder jeg den, thi ved alle andre Examiner, naar man har det Uheld at blive rejiceret eller, som =terminus technicus= lyder, at falde igjennem, saa kan man dog altid forsøge sin Lykke paa Ny i Haab om næste Gang at have bedre Held.
Endelig er der da Bund; "16 Favne," "13 Favne," "10 Favne," følge hurtigt ovenpaa hinanden; "8 Favne" og "lad falde Anker!" lyder kort efter, og man ligger da svaiet for den østlige Vind i Læ af Landet, en halv Fjerdingvei fra Frederikssted eller, som det altid derude kaldes: Vestenden.
De har store blodsprængte Øjne af Jaget den lange Nat over dampende Enge og gennem rygende Moser. De spidse Ører, da jeg gaar forbi og ser ned imod mig. Regn og Sved staar i Em fra de gispende Sider. Lis kommer mig i Møde. Der er Sol i hendes Ansigt og Haar. Hendes Øjne tindrer af Lykke, da hun ser mig, og hun raaber ned imod mig. Og Raabet lyder fra Stamme til Stamme, det samme lykkelige Raab.
Jeg vil sige, at jeg har en daarlig Fod eller Hovedpine eller eller aa jeg vil sige lige ud, at jeg vil ikke dandse.« I det Samme begyndte Musiken at spille op. Ellers pleier det at være et af mine lykkeligste Øjeblikke, og den deiligste Concert lyder ikke saa godt for mine Øren som de første Toner fra Violinerne, der kalde op til Dands.
Det lyder i alle Kroge af Verden, hvor Tidens Kultur er naaet hen, og hvor dens store Guddomme, Ridderdyderne og Kvindetilbedelsen, sidder i Højsædet, Konger og Fyrster fra de fjerneste Lande digter i dette Sprog, det er paa Nippet til at antage en ligefrem universel Karakter. Men saa kommer Albigenserkrigene.
Dagens Ord