United States or Wallis and Futuna ? Vote for the TOP Country of the Week !
Efterhaanden som vi kom ind i Sandstenslandet, lød Regnen mindre heftig. Af Røgkahyttens dampende Beboere forsvandt den Ene efter den Anden og hørtes trampe ovenpaa. Ogsaa jeg gik op. Det regnede temmelig tæt, men Draaberne blinkede i et mælkehvidt Lys, der sivede igjennem, uden at man ret vidste hvorfra.
Brahernes Heste slog med deres Hove Gnister af den haardtfrosne Sne. Den Braheske Port blev revet op foran de dampende Dyr. Portneren løb til og var nær snublet over Vognens bageste Hjul, mens hans Kone stod paa Kældertrappen, lænet op til Væggen, med Forklædet over sit Hoved, og græd, saa det genlød i Porten: -Det javer, Deres Excellence, det javer, sagde hun.
De passede sig selv og gik hver sine Veje. Frøken Anna sløsede Dagene igennem ved en Bog, som hun aldrig læste i. Og Frøken Charlotte og Frøken Frederikke sad dampende paa deres Piber og fordybede sig, hver paa sin Maade, i Tanken om Tiltrækningen mellem de menneskelige Køn ...
Saa saa hun Skovriderens Folk der paa den naeste Bakke jo, jo, det var dem . Hvor de sang! Og Tine lob ned og hjem. Officererne var kommet tilbords om de dampende Fade, og Tallerkenklirren og Latter og Tale lod gennem Huset, naar Sofie gik ud og ind. I Borgestuen spiste Underofficererne Nadver, opvartede af Maren; og ude i Gaarden lob glade Soldater hojrostet frem og tilbage.
Mascani gik ind i sit Studereværelse og kom lidt efter tilbage dampende af en mægtig Pibe. Det smager saa herligt til Eftermiddagskaffen! sagde han og sendte demonstrativt en kraftig Røgsky hen mod sin Kone. Han hørte til den Slags Ægtemænd, der bliver særlig modige i fremmedes Nærværelse. Clara lagde blødt Haanden paa hans Skulder.
-Og hvorfor Fanden skulde vi ikke kunne gifte os? blev han ved at sige til sig selv. Den rigtige Frost var kommen. Det var klare og høje Morgener med Sne over Vejen og Sne vidt ud over den frosne Sø. Ida traadte saa rank i Gangstien, medens Rytterne kom to og tre, i hastigt Trav, fra Østerbro, paa dampende Heste. -Halløj, sagde Ida til en Dreng, der faldt paa en Glidebane.
De har store blodsprængte Øjne af Jaget den lange Nat over dampende Enge og gennem rygende Moser. De spidse Ører, da jeg gaar forbi og ser ned imod mig. Regn og Sved staar i Em fra de gispende Sider. Lis kommer mig i Møde. Der er Sol i hendes Ansigt og Haar. Hendes Øjne tindrer af Lykke, da hun ser mig, og hun raaber ned imod mig. Og Raabet lyder fra Stamme til Stamme, det samme lykkelige Raab.
Det var den eneste Lyd. Paa Himlen ude mod Vest svandt det sidste blege rødt. Aaen snoede sig bort mellem de dampende Enge. Hvor hun dog elskede denne Plet.... Hun lukkede Døren og gik ind. Bai havde lagt sit Uhr ved det brændende Lys ved Sengen. Han havde villet kontrollere, naar hun havde faaet "smølet af". Men han var sovet fra det og laa svedende og gav Næselyd fra sig i Skæret af Lyset.
Men lige overfor, i den modsatte Gavl, var indrettet et Par Bade- og Paaklædnings-Værelser med tæppebelagte Gulve og bløde Løjbænke. Her trak Herskabet sig efter endt Opvisning tilbage, tog Bad og klædte sig om, medens Rideknægtene ude i Stalden afgned de dampende Heste og turnerede mangehaande Vittigheder. Saa gik et Par Aars Tid.
Dagens Ord