United States or Czechia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Men i en Menighed vil jeg hellere tale fem Ord med min Forstand, for at jeg også kan undervise andre, end ti Tusinde Ord i Tunger. Brødre! vorder ikke Børn i Forstand, men værer Børn i Ondskab, i Forstand derimod vorder fuldvoksne! Der er skrevet i Loven: "Ved Folk med fremmede Tungemål og ved fremmedes Læber vil jeg tale til dette Folk, og de skulle end ikke således høre mig, siger Herren."

Mascani gik ind i sit Studereværelse og kom lidt efter tilbage dampende af en mægtig Pibe. Det smager saa herligt til Eftermiddagskaffen! sagde han og sendte demonstrativt en kraftig Røgsky hen mod sin Kone. Han hørte til den Slags Ægtemænd, der bliver særlig modige i fremmedes Nærværelse. Clara lagde blødt Haanden paa hans Skulder.

-Der er vel ikke no'et, til der ka' hjælpe, sagde den anden. Georg nikkede. Men med et pludselig forandret Udtryk i sit Ansigt hviskede han, pegende ind mod Døren: -Han er osse skidt. Det var, som Udtrykket i Georgs Ansigt paa en Gang spejledes i den fremmedes: -Er han? sagde han og hans Stemme fik ligefrem Klang. -Vores Baronesse er osse snavs, hviskede han.

Det forstaar sig, at disse Fremmedes Bidrag blev Aftenens Glanspunkt, og den Glæde, de voldte Studenterne, gjorde, at ogsaa de befandt sig vel i de Unges Selskab. Det Samme var Tilfældet med mig; thi jeg var altid til Stede ved disse Fester.

Vidste De igaar, jeg ikke kunde Tysk? ... Jeg er saa uvidende. -Jeg valgte et neutralt Sprog; Grev Schønaich bukkede. Lidt efter gik han. Ellen sad længe hensunken, uden at vide hvad hun tænkte paa. Saa hørte hun igen Klangen af den Fremmedes Stemme, den var saa blød, og hun reiste sig. -Det var ham, der sang, sagde hun. Og lænet til Dørstolpen sank hun atter hen i Drømmerier.

For ham lukker Dørvogteren op, og Fårene høre hans Røst; og han kalder sine egne Får ved Navn og fører dem ud. Og når han har ført alle sine egne Får ud, går han foran dem; og Fårene følge ham, fordi de kende hans Røst. Men en fremmed ville de ikke følge, men de ville fly fra ham, fordi de ikke kende de fremmedes Røst."

Og som jeg sad og blev ved at betragte den Fremmedes Ansigt, fik jeg trods Skumringen fat paa Trækkene. Han var ung og køn, Næsen var høj fra Roden af, Munden kraftig, der var en spændstig Styrke i alle Linjer ... Han slog Øjnene op og saa' sig forvildet om, som den, der ikke véd, hvor han er og undres over, hvad det dog er for Ting, der omgiver ham.

Det Trøsterige ved Sagen er dog, at slige Perioder sjelden varer længe. Faa er tagne fra den forunderlige Stad ved Seinen uden at elske den højere, da de gik, end da de kom; Mange, Mange har den fængslet saa fast, at de aldrig blev i Stand til at rive sig løs. Det tyder dog vel sagtens paa, at den Fremmedes Stilling i Paris Alt i Alt maa være saa ganske taalelig.

Men der maa have været noget i den fremmedes Ydre, som mishagede Jack, for han veg ængstelig tilbage bag Moderens Kjole. Fru Weldon smilede forlegent undskyldende. "Han er lidt genert overfor fremmede." "Naa, det gaar nok over; vi skal blive fine Venner, naar vi først kender hinanden lidt bedre."

»Her er saa den Fremmede Mandsagde Præsten og gik hen og gav Gamlingen Haand. Den gamle glyttede op og rokkede paa sig, hans svage Øjne, der et kort Nu hvilede paa den fremmedes Ansigt, udtrykte overbærende Forundring og smilte aabenhjærtigt, da han bød Velkommen i Huset. »Naa, saa #De# vil med og gaa Strandvagt i #det# sølle Vejrsagde han, »ja-ja, De er da fra København, kan A tænke