United States or Venezuela ? Vote for the TOP Country of the Week !
Baronen og hans Moder spiste kraftigt. Men den unge Baronesse nød ikke meget. Man talte om Vejret og om Bryllupsfesten og om Rejsen. Niels gik lydløst rundt og vartede op. Naa Helmuth, sagde den gamle Frue nu er du vel glad, min Dreng, at du har faaet dig en Kone? Ja, det kan du tro, Mor! mumlede Helmuth med en Kartoffel i Munden Og Vilde er saa god og saa smuk!
Niels smilede diskret: Enkebaronessen ser vel jævnligt ud til Herskabet .... Tror det ikke! sagde hun og rystede energisk paa Hovedet, saa at alle de stive Krøller dirrede. Derpaa gik hun forbi ham ind i Salen. Og Niels skød Dørene blidt til efter hende .... En halv Snes Minutter senere blev de aabnet igen, og den unge Baronesse traadte hastigt ind fulgt af sin Mand.
Hendes Naade havde under Bordet grebet Jægermesterens Haand, der var hed som Ild, mens Baronesse Rosenkrands, der skød Brystet frem over Bordet, sagde: -Gud, der maa da være en frygtelig Skinsyge i saadan et Harem. -De dumme Fruentimmer, sagde Gehejmeraadinden.
Det er spændende. -Mer. Hun tabte. -Mer. Hun spillede omkap med Hungren. -Mer, sagde hun. Mer. Hun havde atter tabt. Hun rystede sin Portemonnæ, den var tom. Lad os holde op, sagde Bernstorf. -Nei. Hvorfor. Hun smøg et Armbaand af sin Arm: Dér, sagde hun. Tag det for 100. Der blev ganske stille, ingen sagde et Ord. Baronesse Rosenkrands tog sin Arm bort fra Ellens Liv. -Giv. Hun fik Kortet.
Men Gehejmeraadinden vendte sig om imod Baronesse Rosenkrands, der gik bagved hende med Professor Berger og sagde, mens hun betragtede hendes Nedringning: -Det er nydeligt, hvad Du viser, Lydia. Men jeg haaber, Du pakker Dig godt ind, naar Du kører hjem.
-Men Grandpapa, sagde Moderen: hvad regner Du da os for? -Oprigtig talt, sagde Excellencen: jeg véd det ikke. I hører jo til Familjen. Tjeneren meldte Baronesse og Baron Rosenkrands, en ung Embedsmand i Udenrigsministeriet, Slægtning af Grev Eck.
Er Deres Mand herude, Fru Baronesse? Jo, han er vist ude paa Dyrskuepladsen. Næmen der er jo Baronen! udbrød Byfogedinden og pegede. Du bedste Gud, hvad er der dog paa Færde! Det var Optoget med de tre Misdædere, der svingede op over Torvet og hen mod Raadhuset. Publikum stimlede sammen om dem. Ud af Butikker og Døre og Porte kom Folk løbende med lange Halse.
De andre var hørt op at spille, sad lidt tause i Kredsen rundtom. Hun vandt. -Bliver De ved? Bernstorf blandede Kort. -Ja, med halvtreds. Hun traadte hen til Bordet, blev staaende og holdt selv Kortene. Hun tabte; og vandt og tabte. -Mer Mer hun havde atter tabt. Baronesse Rosenkrands reiste sig og lagde Armen om hendes Liv. -De ruinérer Dem, sagde hun. Ellen hørte ikke. En Gang endnu.
Men man kunde se paa hans hele Holdning, at Krisen var overstaaet, og at han bestræbte sig for at beherske sig. Kære Fru Baronesse, sagde han og smilte som for at berolige hende kan De tilgive en gammel Mand, der et Øjeblik ikke har været Herre over sig selv? Lad os gaa! sagde hun, og hendes Blik var fuldt af Angest.
-Ja, Adam, sagde Excellencen: hans Slægtninge og der vil længe leve nogle af dem. Grevinden sagde, at hun havde en Gang under et Ophold i London set Booth; og Baronesse Rosenkrands, der havde noget svært ved at konversere, greb Ordet London for til Professor Berger igen at tale om sin Rejse. Baronessen kunde ikke komme bort fra, at Rom, det var virkelig for meget.
Dagens Ord