United States or Nepal ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Ja, Tante Augusta, sagde Baronessen og rejste sig fra Sofaen, hvor Gehejmeraadinden lagde et Lommetørklæde over sit brede Ansigt og, et Minut efter, var falden i Søvn. Marschalinden, der sad med Moderen ovre i det andet Hjørne, gav sig til at le: -Tante Augusta har altid sovet som de Retfærdige, sagde hun. -Ja, sagde Moderen.
-Dyret er sygt, sagde Gehejmeraadinden: Christensen hentede det jo i Eu, men Dyret blev sygt og maa ikke faa andet end Portvin og Kinin. Alle lo, mens Gehejmeraadinden sagde til Hans Excellence, der just kom ind: -Godaften, gamle Excellence, hvordan gaar'et med Deres Stensmerter? -Godaften Augusta, sagde han og skød Brystet frem, som kastede han en Byrde fra sig: det gør godt at se et Menneske.
-Grev Schulin gav sig til at le, saa hans Serviet rystede, mens Gehejmeraadinden sagde: -Ja, De er umulig, gamle Excellence, og Faderen, som ogsaa lo, sagde: -Man skulde ikke tro, Papa kun drak Vand.
Og maaske for at afbryde sig selv sagde Gehejmeraadinden pludselig til den unge Fritz Hvide: -Aa, Fritz, vil Du sørge for Dyret. Det er paa Tide, den faar sin Medicin. Hr.
Marschalinden gik stadig frem og tilbage paa Gulvet, mens alle ventede: -Dér er han, sagde hun og løftede Gardinet igen. -Ja, sagde Moderen og rejste sig. Vognen kørte ind ad Porten. Der var ikke blevet talt, før Hans Excellence kom ind og Gehejmeraadinden havde set hans Ansigt: -Det var altsaa Døden? sagde hun. De fire Herrer var holdt op at spille. Hans Excellence nikkede uden at tale.
Marschalinden slog Hænderne ned mod Bordet og sagde: -Tante Augusta bander endnu. -Ja, min Pige, sagde Gehejmeraadinden: og det vil jeg blive ved med til min Død. Hans Excellence, der drak Vand af sit Glas, sagde, tænkende paa Grundtvigianismen: -Ja, min Hr. Halvfætter var gal, men han havde sine lyse Øjeblikke: han gjorde "Synden" til Glæde og Glæden til et Sakrament.
Alle stod op, mens Herrerne søgte Damer, og Gehejmeraadinden sagde til Grev Eck: -Det er os, Adam ... og til den unge Hr. Fritz afleverede Puddelen, som skulde anbringes i Spisestuen paa et Tæppe. Marschalinden lo ad Kræet, der bjæffed.
-Højheden har faaet sin Villie, sagde Gehejmeraadinden og saa' hen mod Fru Hofapothekeren hun vendte Ryggen til og knappede et Par Knapper op i Livet, henne i en Krog Gehejmeraadinden saa' ud, som om hun lugtede til noget stygt. De gik ned ad Trappen. Fru Hofapothekeren stak en Thaler ud til Portneren. Hajdukken havde hun givet en Ti-Mark.
Men Gehejmeraadinden vendte sig om imod Baronesse Rosenkrands, der gik bagved hende med Professor Berger og sagde, mens hun betragtede hendes Nedringning: -Det er nydeligt, hvad Du viser, Lydia. Men jeg haaber, Du pakker Dig godt ind, naar Du kører hjem.
-Misund ham for det, raabte Hans Excellence: den Tro tør ingen miste. Og sagtere, saa kun Moderen og Gehejmeraadinden hørte ham, sagde han: -Den Dag, man mister den, begynder Sandflugten.... -Sandflugten, Grandpapa? -Ja, Sandflugten gennem Ørkenen.
Dagens Ord