United States or Jamaica ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hendes Øjne fulgte Skrænterne og Broen og det tyste Vand. -Ja, sagde Karl, og Cigarens Ringe løstes op. -Ikke kønnere? -Nej, sagde han. En Svane skød lydløst frem fra det mørke Vand. -Det har jeg ogsaa altid tænkt, sagde Ida. De stod endnu et Øjeblik. -Men det bli'r sent, sagde Ida, med en helt anden Stemme og de vendte sig for at gaa. -Naa, Godaften, Gamle!
Hun sagde Farvel til Qvam, der allerede stod i Døren, og til Karl. -Godnat, sagde hun og tog hans Haand. -Godaften, sagde Karl og bestandig med den samme Stemme. Ida blev hos Frøken Helgesen. De satte Blomsterne i Vand og de dækkede af Bordet. Ida slog Sofaen ned og redte Frøken Helgesens Seng. Saa gik hun. Der var stille paa de Uroliges Gang og lyst i Frøken Petersens Vagt.
Hun havde helt faaet Hjertebanken af Rabalderet. Bai kom ud og fik lukket op. Huus var i Slæde. -Men bevares, sagde Bai, kom dog ind og drik paa 'et.... -Godaften, Huus, Katinka kom frem i Døren. Vi drikker dog Aaret ind, sagde hun. De bandt Hesten ind i Varehuset, og Katinka gav den Bred. De drak Aaret ind og bestemte, de vilde blive oppe til Nattoget. Det kom forbi Klokken to.
Det var Qvam; og Dørene slog op og slog i, medens Karl begyndte at le, saa det klang i Gaarden. Ida lo med og Lægerne inde i Mørket, alle lo de til de pludselig alle blev stille. -Vagten, sagde Ida og gav sig til at gaa. Natvagten kom frem imod dem, langsomt med sin store Lygte. -Godaften, sagde han. -Godaften. -Det var gamle Jensen, hviskede Ida halvt forskrækket, og Karl havde taget hendes Arm.
Godaften sagde den unge Junker dæmpet og med venlig Fortrolighed er det ikke Mikkel Thøgersen? Jo, det var det. Vi var sammen derude i Serritslev forleden. Og jeg har jo ogsaa truffet Dem siden. De spaserer en Aftentur, ja. Vejret er dejligt. Jeg ved ikke . . .
-Godaften, min Pige, sagde Herren fra før og vinkede venligt Damen af. Men Paukerne blev ved at skratte, da Ida greb Karl om hans Arm: -Dér er Frøken Friis, sagde hun. Hun var blevet stiv som et Lig. -Naa, til Helvede, og Karl drejede Hovedet noget hastigt. Ja, dér er hun, sagde han.
Da han saá hende, løftede han Hovedet og smilte imod hende: -Godaften. Hun spurgte om noget, hun vidste ikke hvad, og hun smilte pludselig selv, mens han blev ved at snakke og paa én Gang strakte sig i Stolen med Armene op i Vejret: -Aa Gud, sikket Hundeliv, sagde han. Og Ida lo. Hun gik tilbage over Gaarden. Der var ingen Uro i hende mere, og hun blev ved at gaa og smile.
Der hørtes et Godaften henne fra Kabinetsdøren, og Admiralen, der stod og gned sig i Hænderne efter Vandringen, sagde: -Nu skal det være rent galt med Fru Aline.... -Gud, Schleppegrell, hvordanne? Generalinden gik et Par Skridt imod ham. -Ja, Vedel sagde det, at Fyren er nok rejst fra hende og der skal hun sidde....
Da han var traadt ind i Værelset, gik han hen til Gladys, bukkede, tog hendes Haand og sagde Godaften, saa henvendte han sig til mig og sagde med sit ubeskrivelige Smil: "Kære Bruce, det glæder mig at se Dem saa vel; jeg havde ventet at se et Skelet, og til min Glæde ser jeg en Mand for mig. Hvornaar tror De, at De kan rejse igen?"
Herluf sad stille ved Faderens Knae og stirrede blot op paa Lysene. -Fa'er, nu er Julen ude, foer han op; der var kun de allersidste Lys tilbage, dem, han skulde puste ud. Men Sofie skulde ind at se det og alle de andre ogsaa: han lob ud og han hentede alle Folkene ind, lige til Hans Husmand. De hilste "Godaften" og blev staaende ved Doren i en Klump paa deres blaa Sokker.
Dagens Ord