United States or Curaçao ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og Mikkel huskede i samme Nu en graa, brøstfældig Port, en Mur og et Spir hjemme i Jylland han følte sig selv staa klejn og elendig der udenfor. Han havde været der nogle Gange. Det var længe siden. Kun en eneste Gang havde han set ham . . . det var altsaa den Junker Otte, han havde skimtet inde i Gaarden som en spinkel Dreng og tænkt paa siden.
Godaften sagde den unge Junker dæmpet og med venlig Fortrolighed er det ikke Mikkel Thøgersen? Jo, det var det. Vi var sammen derude i Serritslev forleden. Og jeg har jo ogsaa truffet Dem siden. De spaserer en Aftentur, ja. Vejret er dejligt. Jeg ved ikke . . .
Ambrosius . Gjør med mig, hvad I vil; I har jo Magten, saa langt ... eller saa kort, som den rækker. Det Løfte vil jeg holde, men saa skal I lade Skriveren slippe. Hvis ikke, saa sværger jeg ved Gud, den Almægtige, jeg giver aldrig Junker Claus min Haand! I veed, jeg er Eders Datter ... hvad jeg ikke vil , det vil jeg ikke. Geheimeraadinden . Lad Naade gaae for Ret, Hr. Baron!
Ledige Kvindfolk pleier dog ellers at have Øine nok paa Fingrene, naar der er Beilere ivente. Abigael . Det kommer vel an paa Kvindfolkets Art, og paa Beilerens med, tænker jeg. Baronen . Hvad skal det sige? Er Junker Claus dig ikke længer god nok? Abigael . Ikke længere? I veed jo ei, om han nogen Tid har været det.
Jeg hører Nogen komme. Hav Tak for Visen og for Alt, hvad I har lært mig, baade Musik og andre Ting. Farvel ... til vi sees igjen. Ambrosius . Naar de trende Dage er forbi? Abigael . Kanskee. Hvis ikke Urter og Blomster til den Tid er visnet, som I forhen sagde. Nu troer jeg ikke længer, at de visner! Abigael . Farvel! Abigael. Junker Claus . Claus.
Junker Claus. Claus . Ah, er du der, Jørgen! Du kommer meget
Han skottede stjaalent til Junker Otte, forelsket i ham, mistroisk, logrende . . . kendte han ham mon ikke? nej, gid han alligevel ikke kendte ham. Den ene af de tyske Knægte havde et Skaar i Overlæben slet dækket af Skægget, han kunde ikke tale rent, Mikkel Thøgersen hørte hans utætte Snak og morede sig vemodigt han blev varm af alt, hvad han saa og hørte.
Du er fæstet til Junker Claus fra du var Barn, I har været sammen baade ifjor og iforfjor, og nu er han kommen hid for at holde Bryllup vil du nu dreje af og kjøre en anden Vej? Nei, saa gid...! Abigael . Tys, tys, det har jeg jo ikke sagt, lille Fader! Men Alt har sin Tid, maa du tænke. Man gaaer ikke til Bryllup som til Springedands.
Men Mikkel Thøgersen tav og krympede sig under dette Vejr af Aabenmundethed, han skelede over til Otte Iversen og han alene blev et Smil va'r paa det unge, hovmodige Ansigt, og et umærkeligt Træk ved Læberne, som havde Junker Otte sporet en modbydelig Lugt. Mikkel havde Møje med at faa sit Vejr, han strøg sig atter og atter over Ansigtet. Men Heinrich fortalte væk.
Jeg var visselig tilsinds, at tage imod Jer, men.... Geheimeraadinden . Ja, ja, det skal være dig tilgivet. Kom saa hid og giv mig et Kys til Velkomst. Junker Claus . Skjønneste Abigael jeg kaster mig for Eders Fødder! Abigael . Ak nej, gjør det ikke, Hr. Kammerjunker! Jorden er vist fugtig endnu af Morgenduggen. Claus . Ha, ha, Skjælmsmester! Har jeg ikke Ret, Mama? Geheimeraadinden.