United States or Maldives ? Vote for the TOP Country of the Week !


Et Par Blomster faar du Tid til at plukke dig, dem bærer du synligt. Møder du nogen, har du været ude at søge Urter til at køle de brændende Saar, som Dagslidet giver. Men denne Færd skal du komme til at betale med Kaffe. Vi mødes ved din Dør. Jeg gaar udenom og skal nok hjælpe dig med at puste til Ilden. Og saa har du et dejligt Spil Kort fedtet af Aars Gransken.

Jeg er da ikke bedre end Solen, I talte om, og den skinner jo paa alle Planter, baade paa det fattige Græs og den rige Rosenblomme. Abigael . Hm! Det siger jeg ikke, den gjør. Pas paa, nu er I kommen mig altfor nær. Abigael . Efter Eders Ord at dømme, skulde man næsten troe, at Urter og Blomster kunde tale, og at I forstod, hvad de sagde. Ambrosius . Saamænd, naadige Frøken!

Abigael . Der jo kun tre Dage til. Ambrosius . Tre Dage, det er jo en Evighed. Ambrosius . I tre Dage skabtes jo hele Jorden med alle dens Træer og Urter. Sæt nu, de visnede alle igjen paa den tredie Dag, saa Jorden blev øde og tom. Saa kom jeg jo aldrig til at plukke Blomster med Frøkenen meer. Abigael . Paa den tredie Dag ... paa min Faders Fødselsdag! Det var en underlig Tale.

Men hvad det angaaer, at Urter og Blomster lever, saa har man da Syn for Sagn, naadige Frøken! Ambrosius . De fødes jo og voxer, opdrættes af Vorherre i det Frie eller af Gartneren i Urtebedet, formerer sig og døer hvad gjør vi Mennesker egentlig stort Andet? "Vel født er vel en Trøst, men bedre vel opdragen , vel gift er Livets Lyst, vel død er hele Sagen."

Og de vendte tilbage og beredte vellugtende Urter og Salver; og Sabbaten over holdt de sig stille efter Budet. Men den første Dag i Ugen meget årle kom de til Graven og bragte de vellugtende Urter, som de havde beredt. Og de fandt Stenen bortvæltet fra Graven. Men da de gik derind, fandt de ikke den Herres Jesu Legeme.

De toge da Jesu Legeme og bandt det i Linklæder med de vellugtende Urter, som Jødernes Skik er at fly Lig til Jorde. Men der var det Sted, hvor han blev korsfæstet, en Have, og i Haven en ny Grav, hvori endnu aldrig nogen var lagt. Der lagde de da Jesus, for Jødernes Beredelses dags Skyld, efterdi Graven var nær. es 20

En har Tro til at spise alt; men den skrøbelige spiser kun Urter. Den, som spiser, ikke ringeagte den, som ikke spiser; og den, som ikke spiser, ikke dømme den, som spiser; thi Gud har taget sig af ham. Hvem er du, som dømmer en andens Tjener? For sin egen Herre står eller falder han; men han skal blive stående, thi Herren er mægtig til at lade ham stå.

Jeg hører Nogen komme. Hav Tak for Visen og for Alt, hvad I har lært mig, baade Musik og andre Ting. Farvel ... til vi sees igjen. Ambrosius . Naar de trende Dage er forbi? Abigael . Kanskee. Hvis ikke Urter og Blomster til den Tid er visnet, som I forhen sagde. Nu troer jeg ikke længer, at de visner! Abigael . Farvel! Abigael. Junker Claus . Claus.

Hver Gang han rørte op i det dybe Græs med Foden, følte han en sval Lugt af Urter og Græs. Nej, Otte kunde ikke forlade Haven endnu. Han gik bag om Buskene ad Gangen og kom til et Hyldetræ, som var hult ind mod Haven. Der havde hun gemt sig inde. Otte fandt hende, idet han famlede sig frem med udstrakte Arme, hans Hænder stødte mod hendes Haar.