United States or Guyana ? Vote for the TOP Country of the Week !
Stønnen og Jamren blev tydeligere end nogensinde. »Kom saa med Lyset!« Han greb det hastigt. En Skikkelse stod midt i Værelset, svajende frem og tilbage med forfærdelig Stønnen. Den var indsvøbt i gult Stof fra Hoved til Fod. Detektiven gik hen imod den. »Hvad skal det betyde. Er De rigtig klog?« »Aa Tak, Tak, det var godt, De kom, Herre!« klagede Skikkelsen. »Ja vel!
"Mange Tak, fordi De har læst for mig," svarede jeg, "det var dejligt." Da Frokosten var forbi, tog jeg det Tøj paa, som var blevet lagt frem til mig, og saa snart mit Toilette var fuldendt, tog jeg Hr. Benfleets Arm og gik med ham til en Terrasse i Haven bag Huset. Her blev der sat Stole frem til os, og vi satte os ned.
Aar og Dag efter kommer saa endelig Gaven, sjælden var den, en levende Neger men kloge Folk, som mener, at den amerikanske Kaptajn med denne Gave har villet spille Kancelliraaden et lille Puds til Tak for sidst, er næppe helt forkert underrettede. Hjemme i Amerika er Kaptajnen nok kommen til Klarhed over, at Kancelliraadens Gæstfrihed ikke havde lutter kristenkærlige Grunde.
Men da Frøkenen var kommen frem til Døren, gik hun efter hende. Tak sagde hun, tak skal De ha'! og hun lagde Hovedet ind til den gamles Bryst, lige paa Kappebaandene. Aldrig havde Paul Tjener set "Naaden von Salzen" skyde saadan Fart som den Dag hen gjennem Gangen. Otto Heinrich blev Officer og traadte ind i Garden. Det var om Vaaren. Sommeren kom og gik, og det blev Vinter.
Er det nogen Platz for Fruentimmer hier? blev Majoren bekymret ved da de pludselig gennem hele Stuen horte Tine sige med sin hoje, glade Stemme nede ved Klaveret til Lovenhjelm et: -Nej Tak, Hr.
Hvis man betragter denne Nytaarsgave som en Tak for de regelmæssig efter hver Konsumation i Aarets Løb erlagte Drikkepenge, tager man imidlertid højlig fejl. Den er kun en Invitation til Extraducør i Anledning af det nye Aar. Er man blot set en halv Snes Gange, udebliver Cigarerne og Appelsinerne aldrig.
En smuk Dag var Hoff kommet til ham og havde bragt ham 200 Kroner som Honorar for hans Stykke. "Er det antaget?" spurgte han. "Du er en underlig En," sagde Hoff, "Du bliver bleg af Glæde." "Ja. Og bliver det spillet?" "Naturligvis om en Maanedstid." William havde taget Hoff i Haanden. "Tak," sagde han.
»Ja jeg vil dog derud«, sagde jeg, men i det Samme traadte Andrea Margrethe ind, fulgt af Corpus Juris. »Jeg vilde netop ud at hjælpe Dem ligesom Frederik«, sagde jeg. »Tak skal De have, men det behøves ikke, for nu er jeg færdig for det Første.« Saa gik jeg hen og lukkede Pianofortet op og slog nogle Toner an. »Nei, De maa ikke spille i Dag«, sagde Andrea Margrethe.
-Og hvordan er det derhjemme? spurgte Konferensraaden. -Tak, jeg har ikke haft Brev, sagde Ida. -Naa, ja, ja.... Konferensraaden blev siddende tavs, grundende som den, der har levet længe. Ida gik tilbage til Køkkenet, men Schrøder jog hende ud. -Du har Ferie, min Pige, sagde hun: gaa Du ud og luft Dig. Her er jo saa varmt, at man maa kaste Klæderne.
Jeg gaar ned i Stalden. -Naturligvis. -Tak. Og han gik hurtigt. Under Pausen kom Bernstorf over for at presentere den nye Attaché. -Hr. Zimonys, sagde han, Hr. de Vilsacs Efterfølger. Ellen bøiede Hovedet til Hilsen: Hvorledes har Vilsac det? spurgte hun. Det er noget siden, jeg hørte fra ham Jeg satte saa megen pris pas ham. -Ja Han var meget elskværdig Fru Grevinde.
Dagens Ord