United States or Bangladesh ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han vilde have svaret undvigende. Men det opirrede ham, at Anna næsten bydende syntes at ville lægge Beslag paa hans Mening. Og derfor slog han sig paa Fru Ellis' Parti. "Ja," sagde han, "Hr. Bøg er jo unægtelig lidt for god til denne Verden. Hvis der overhovedet er Tale om at ville nogetsomhelst, saa har Villien i al Fald ingen Værdi i sig selv. Det eneste, det kommer an paa, er hvad man vil.
Men det var jo ganske mine egne Anskuelser, Præsten der udtalte det var dog en yderst ubehagelig Situation, jeg var kommen i; jeg gav med største Fornøielse baade Bibliotheket og Videnskaben en god Dag, men det gik dog ikke an saaledes pludselig at forandre Mening, og for Skams Skyld maatte jeg blive staaende ved mit Forlangende.
Det rige Land mellem Loire og Middelhavet var atter rent materielt kommet til Kræfter, dets frie Handelsstæder blomstrede, dets glimrende Hoffer gav Tonen an, som Paris gjør det nu, og fra dets stolte Ridderborge drog Troubadourene ud paa Vandringer, overalt syngende deres dejlige Hjems og dets skjønne Kvinders Pris i dette Hjems bløde, melodiske, forunderlig berusende Sprog.
Man er lige ved og kan gaa uden noget paa. Finder Hr. Kontorchefen ikke?" "Jeg er ikke Kontorchef," sagde Flyge tørt. "Jeg er Biblioteksassistent." "Pardon jo skal ikke glemme det. De finder Branchen tilfredsstillende?" "Det kommer an paa ..." "Jo jeg fatter Dem fuldkomment. Den er selvfølgelig i og for sig særdeles reel men man er ikke fulgt med Tiden deroppe.
Berg tav lidt, og med en Bevægelse med Hænderne, som sønderbrød han den tænkte Stav, sagde han med et utaalmodgt Suk: -Og saa vilde det være et Tornerosetableau, det hele Billede. Han vendte sig, just som han blev raabt an af en høj, lidt skingrende Stemme: God Aften Berg.
Kun halvt om halvt hørte jeg paa Gamles Foredrag over ulykkelig Kjærlighed, thi jeg var i dette Øjeblik nærmest beskjæftiget med min egen lykkelige Kjærlighed: jeg havde nu fundet, hvorpaa det kommer an, nemlig at man harmonerer med hinanden, og var altsaa kommen ud over mine tidligere Tvivl.
Oluf ikke konsulere, men de begjærede Præster indfandt sig straks derpaa i Thisted, og var altid tvende tilstede hos disse to Mennesker, læste og sang for dennem som for besatte; de derimod stillede sig meget galt an, spyttede og vrængede Mund ad Guds Ord. Og ihvorvel samme Præster sjuntes, at udi deres Væsen var intet overnaturligt, ja en Del deraf offentligen sagde Mag.
Corpus Juris gik hen til Pianofortet og slog et Par Accorder an. »Skal vi have en Sang?« spurgte han. »O ja, en Sang, en Sang!« istemmede Andrea Margrethe strax. »Kan De synge?« spurgte jeg. »Ja naturligvis kan vi synge«, svarede Andrea Margrethe ligesaa forundret, som om jeg havde spurgt hende, om hun kunde tale. »Hvad kan De da synge?« »Vi kan mange Slags Sange, vi kan de gamle Kæmpeviser.«
En Klasse Planter, der er særdeles vanskelige at dække, er de "alpine", d.v.s. de lave Stenhøjsplanter, der absolut ikke maa dækkes med Gødning eller lignende Materiale. Det bedste vilde være Sne, men det kan man her til Lands ikke løbe an paa; det næst bedste er et Lag Granris ikke tykkere, end at Luften har rigelig Adgang til Planterne.
Fru Carruthers sagde, at det var meget nyttigere at lære at sidde stille og ikke være nervøs, end at fylde Verden med saadant noget Kram. Mary Mackintosh førte Konversationen an. Hun og Lady Letitia Smith, der begge har smaa Børn, fortalte Ammestuehistorier, og naar der var noget, som vi, de unge Piger, ikke maatte høre, hviskede de.
Dagens Ord