United States or Angola ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Sludder, Broder, sagde Blom, Broder gør s'gu det hele til ét stort »nok sagt« bare for at hæve Byens Anseelse. Alle lo. Broder har ingen Mening, sagde Berg. -Saa? Brodersen havde et fedtet Organ, saa det altid lød, som han vrængede: Ja tro I for mig paa de rénlivede Jomfruer fra Bi-belen, sagde Brodersen. Man talte om »Diamantkvinden« : Hun pynter, sagde Lange.
Saaledes stod de hadefuldt Ansigt til Ansigt: Du hører jo, at det er i Dag , jeg har Fødselsdag! sagde hun Hva' Satan kan det saa nytte, at Du præker op om Lørdag? Jeg har ingen ... gentog han stædig. Saa Du har ingen? vrængede hun Du ligger jo da og roder med alle de femhundrede, Du fik af Bror Nils for at ta' mig. Hvor er de ? Jens kastede et forskrækket Blik hen mod Foderloen.
Han havde været hos Rektor for at hente Karakterbog med Anmærkning for »at sove lydeligt og gentagende«, og var tykskindet, som havde han Faaresyge. Selv de syge listede frem af deres Kroge for at syne ham: -Ja, vrængede han til alle Forespørgsler ta' 'en, Mariane.... -Godt, godt, Guldrandskasketten gik bagad af Extase, der har vi Jensen godt, godt han ta'er som en Danser ... Naa frisk, Hr.
Oluf ikke konsulere, men de begjærede Præster indfandt sig straks derpaa i Thisted, og var altid tvende tilstede hos disse to Mennesker, læste og sang for dennem som for besatte; de derimod stillede sig meget galt an, spyttede og vrængede Mund ad Guds Ord. Og ihvorvel samme Præster sjuntes, at udi deres Væsen var intet overnaturligt, ja en Del deraf offentligen sagde Mag.
Og hun havde een Gang overrasket ham inde i Havestuen, hvor han stod foran det store Spejl og vrængede af sig selv og under uhøviske Gebærder og vanvittige og sjofle Tilraab havde truet med knyttet Haand og Gang efter Gang spyttet i Raseri ind mod sit eget Billede.
Han gestikulerede, vred sit runde Gummiansigt i snurrige Grimacer, raabte og lo, og Roerskerne trimlede om af Latter. Hele Eftermiddagen igennem roede vi rundt mellem Øerne. Edderfugle suste i Træk om Baaden, Terner skreg og vrængede ad os i Luften, og Tejsterne dukkede under og legede Skjul med os, saa saare vi kom dem nær. Hen imod Aften slog vi Lejr paa Angisok-Øen.
Naa, det maa jeg sige! De er galant! Og af hvad er De saa træt, om jeg tør spørge? Af dette evige eet og det samme! Af dette evige Slagsmaal med mig selv og andre! Baronessen smilte. Præstens Gerning kaldes jo dog ellers Fredens Gerning! sagde hun. Kaldes! Kaldes! vrængede Mascani, og hans Øjne flammede Gud «kaldes» ogsaa algod, alkærlig og albarmhjertig .... Og Alsludder er det hele! Men Hr.
De derimod vrængede med Munden, spyttede og brugte andre foragtelige Gebærder, dog ej anderledes end at ethvert Menneske, som sig saadant vilde foretage, kunde efterabe. Derpaa sagde Biskoppen til Mag. Oluf, at han ikke fandt noget Besættelses Tegn hos disse Mennesker. Mag.
De ha'de jo Damerne med! sagde Møller Jochumsen. Aa, Fa'en, «Damerne»! vrængede Proprietæren En anden en havde vel ogsaa «Damer» med! Men dem skikker man begribeligvis hjem, naar man skal til at more sig! ... Og saa var de jo ridende begge to, sluttede han baade Greven og Baronen! Mon de er ble'en grosgesnofne paa deres gamle Dage?
Ak, mine kære Brødre og Søstre, vrængede han pludselig snøvlende op med himmelvendte Øjne hvorfor ere I genstridige mod Herren? Hvorfor ville I ikke kaste eder i hans alkærlige Faderfavn, som staar hver angrende Synder aaben?