United States or Indonesia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Maria Carolina holdt sig i et Nu mod Væggen, før hun i Spisesalen drak et sidste Glas med sine Gæster. Selskabet tog bort. Ned ad Bjergvejen hørte man dets Latter og Sang. -Grim er hun, sagde Josef Kaim. Men en køn Stemme har hun mærkeligt til blødt Organ saa "følt" det lyder.... Maria Carolina stod i Karnappen. Hun havde slaaet Vinduet op. Over Højder og Dal var det Nat.

Det var denne Uvillie, som Morgenbladet gjorde sig til Organ for. Som Docent, hedder det, ender han der, hvor Videnskaben begynder; han virker mere hemmende end fremmende og bør sættes paa Pension.

-Sludder, Broder, sagde Blom, Broder gør s'gu det hele til ét stort »nok sagt« bare for at hæve Byens Anseelse. Alle lo. Broder har ingen Mening, sagde Berg. -Saa? Brodersen havde et fedtet Organ, saa det altid lød, som han vrængede: Ja tro I for mig paa de rénlivede Jomfruer fra Bi-belen, sagde Brodersen. Man talte om »Diamantkvinden« : Hun pynter, sagde Lange.

De engelske Blade er faa og har en enorm Udbredelse, de franske derimod snart utællelige. Saa saare en Politiker i Frankrig er begyndt at spille en Rolle, maa han have sit eget Organ i Pressen. Abonnentkredsen bliver derved nødvendigvis meget indskrænket.

Den faaer i Bladet "Le Citoyen" sit eget Organ, samtidig med at ogsaa Malon gjennem Artikler i Rocheforts "L'Intransigeant" søger at bearbejde de Samfundslag, hvorfra Proselyter nærmest kunde ventes.

Paa en lang, mager Hals sidder der et spidst, rottelignende Hoved med en stor, styg Næse, smaa sorte, stikkende Øjne og grove, mandlige Træk. Hendes Organ er tørt, rustent, hun taler uden Nuancer og uden Foredrag. Man faaer Indtrykket af, at hvad hun siger, er en Lektie, hun har lært udenad.

"Og Stemmen var jo dejlig." fortsatte han, efter at Rørelsen havde sat sig lidt. "Det var jo et pragtfuldt Organ." William blev rød. "Ja, Hr. Professor ..." "Har De nogen Rolle med Dem, min unge Ven, for jeg maa naturligvis høre Dem." "Jeg har taget Sannæs med," sagde William.

Da Hendes Højhed tog bort, rev Hr. von Pøllnitz "Leve't" ud af Munden paa Overborgmesteren. Hr. von Pøllnitz var i det Hele i Ekstase. -Kære Ven Hr. von Pøllnitz omfavnede Hr. Kaim et Organ ... et Foredrag ... Jeg vil indlemme "Sangerens Forbandelse" i mit Repertoire.... Ud paa Aftenen købtes Fru Overborgmesterens Peberkager underhaanden til Buffet'en. Hr. og Fru von Pøllnitz gik hjem.

Hans Organ var meget smukt, han var uden Sammenligning den eleganteste Mand i Byen, og han var ikke pietistisk. Som sagt, Stella hørte ham en Gang om Maaneden. Egentlig var Indifferentisme alligevel det Høgske Hus' Religion, men Præsten kaldte det dog et godt, kristeligt Hjem og holdt meget af at føre lange Enetaler med Stella. Han kom om Eftermiddagen og blev til ud paa Mørkningen.