United States or Christmas Island ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han gik videre og kom i Nærheden af Hendes Naades Stol: -Hvor har Du været, Hvide? spurgte Hendes Naade, og hun strakte sin lidt fugtige Haand kærtegnende ud mod ham: -Jeg er altid saa bange, naar jeg ikke ser Dig. Hendes Naade slog Øjnene op mod Hans Excellence og han satte sig, brat, paa en Stol, med Armen over Hendes Naades Stoleryg: -Du har mange Gæster idag, sagde han. -Ja, min Ven.
Det bankede oppe i Loftet, det var Konferensraaden, der kaldte oppe fra "Etatsraadindens Stue"; han kom ikke op af Stolen mer og kaldte saa ved at banke med sin Stok: -Naa, er det Dig, lille Ida, sagde han. Er de nu alle ude? -Ja, Hr. Konferensraad. Alle Gæster paa Ludvigsbakke maatte ud i Luften.
Han kunde føle Raseri, naar han med et Drikkeskillings-Smil anbefalede for lækkersultne Gæster de Retter, han ikke selv skulde smage, og henne fra sin Krog fulgte han saa begærligt hver en Bid, som Gæsterne nød.
Og jeg sagde endda, at hun skulde vente, til jeg kom tilbage. Aa r! sagde Isidor ærgerlig Se, at faa hende bort igen, Anna! Sig, at her er Gæster. Men Lig-Johanne var ingen »Strø-for-Høns«. Hun stødte Stuepigen til Side og gik frem. Hendes Gang var usikker, og hendes Ansigt blussede. Hun er jo drukken ...! sagde Fru Thora og krøb nærmere ind til sin Svigerdatter Far, hun er drukken!
Der havde ikke været andre Gæster, og da Teen var drukket, sad de to unge ene i Kabinettet og saa paa nogle Fotografier. Grevinden havde diskret fjernet sig. Helmuth var ganske ør af benovet Forelskelse.
-Det er Foraaret, sagde Hendes Højhed. Anna-Lise nejede for Hendes Højhed, som nikkede "Farvel". Hendes Højhed red over Broen. Ved Omdrejningen Vendte hun sig. Anna-Lise stod paa Stentrappen og saa efter hende med Hænderne over Øjnene. Der var Ugetaffel. Herskaberne og deres Gæster drak Kaffen i den gule Sal. Hendes Højhed Prinsesse Maria Carolina talte med Hr.
Da sidste Akt var forbi, raabte Redaktør Isachsen, staaende op paa sit Sæde i Parkettet, et nyt »Leve for Københavns Gæster Samfundets Helbredere«. Og efter at de sidste Hurraer var døde hen, udbragte Vicepræsidenten, mens alle Læger rejste sig Professor Gerster stod i Midten mellem Pladslogens bestjernede Koryfæer et: Leve Storstaden København.... -Ja, sagde han, et Leve Verdensbyen København!
Eichbaum var løben fra sin hjemme, da han var kommen for sent op. De var de første Gæster og sad bag et Stakit med Efeu, der lige var vandet, og spiste Rundstykker til Kaffen: Det er ligesom vi var taget paa Landet, sagde Ida. Ja, sagde Karl v. Eichbaum: her er pænt. De havde ikke siddet til Bords sammen siden hjemme. Men op om Morgenen havde han nu aldrig kunnet komme.
Han gik ligefrem og kælede for dem, der var derinde. „Hvorfor er du saa tavs, Uase? Se, Teltet er fuldt af Gæster; lad os glæde Gæsterne ved vor Tale!“ sagde han til Uase. Uase svarede ikke, saa ikke op og førte en frygtelig Kamp med sig selv. Han svedte af Vrede; det dryppede ned paa Gulvet fra hans Hage, og hans Haar dampede.
Det varede længe, før jeg kunde finde paa nogen Plan; saa fik jeg en Idé og forlod atter Værelset og gik om til Bagsiden af Bygningen, idet jeg haabede, jeg skulde finde et Vindue, gennem hvilket jeg kunde se ind paa de nye Gæster, medens de sad ved Aftensmaaltidet; men det var lettere, opdagede jeg, at tænke paa saadant et Vindue end virkelig at finde det.
Dagens Ord