United States or Falkland Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Nej, naturligvis skal Du blive hjemme, nikkede Herredsfuldmægtigen Jeg skal nok bringe en Hilsen fra Dig. Men en Krans maa vi da sende, Far! mente Fru Thora. Ja, det maa vi vel ... Ja, det maa vi! Aa nej, Mor, se dog de to der, hvor er de søde! Jørgen smed Resten af Brødet ud i Dammen og gav sig til at løbe efter et Par brogede Sommerfugle, der boltrende sig om hinanden fløj hen over Grønsværet.
Men hvad er der dog i Vejen, lille Thora? spurgte Isidor og tog hendes Haand Sig mig det dog nu? Og saa kom det under stærk Hulken: Det er Far ...! Og hvad gør saa han da? Han lader mig sidde saameget alene ... Jamen, det vilde da være svært upassende, om Thora gik med ham hen i Klubben, det er jo kun for Mandfolk.
Peder vil blive henrykt ved at se Dig! ... Næ, er det Dig , Thora Seemann! vil han sige og brede Armene ud: Kom dog her, saa skal jeg bære Dig lige ind for Vorherres Throne! Den gamle Frue smilede, medens Taarerne endnu løb hende ned over Kinderne: Ja, var det Dig , der var St. Peder, lille Isidor, saa havde jeg nok ingen Nød ... Thora kan godt faa en Anbefaling med fra mig.
Og Børn er der ingen af ... vedblev Fru Thora, hun slap nødig et sørgeligt Emne. Er Du ikke ked, lille Rositta, over at Du ikke fik Lov til at beholde den sidste? Rositta lagde sin Haand oven paa Svigermoderens ... til Dels for at faa Tommelfingrene standsede: Aa, nej, Bedstemor, jeg har jo de andre ... Ja ... nikkede den gamle Frue og man maa jo bøje sig for Guds Vilje ...
Au, au! skreg han Nej, la' vær', la' vær', Mor! Det kildne er ikke gaaet af mig endnu! Ja, vil Du saa dy Dig, dit gamle Spøgelse? Ja, ja! jeg skal aldrig gøre det mere! Se, hvor han er køn, naar han ler! hviskede Fru Thora i Øret paa Rositta Maa jeg sige, at det er Dig , der har sagt det, ellers tror han bare, at jeg siger det for at smigre ham?
Meget kært, meget kært, sagde han og begyndte at gaa op og ned ad Gulvet. Naar Kaptejnen ikke tegnede Kort eller kommanderede, havde han altid en Forfalds-Datum og et langt Regnestykke i Hovedet. Det var Rester fra Løjtnantsdagene og Bryllupsrejsen med de to Rhinpanoramaer. Thora sad og snakkede en hel Mængde.
Thora satte hjem gennem Gaden som den vilde Jagt, fulgt af alle de unge Herrer. Hele Byen fik Lov at høre, naar Thora Berg gik hjem fra Selskab. Katinka holdt mest af Thora Berg. Hun beundrede hende og fulgte hende altid med Øjnene, naar de var sammen. Tyve Gange om Dagen sagde hun hjemme: -Det har Thora sagt.... Egenlig omgaaes, gjorde de ikke meget.
Og tror Thora, at han gør det? Fru Seemann blev rød og hidsig: Nej, min Dreng, nikkede hun saa kender Du kun din Fader daarlig! Han er virkelig altfor nobel og fin en Karakter til at kunne finde paa saadan noget! Isidor myrdede et Smil: Naamen, saa er det jo ikke noget at tage sig saa nær, lille Kone. Nej, sukkede hun, da hun mærkede, at hun var slaaet nej, det er heller ikke saameget det ...
-Om man kommer udenfor sine Døre? Ja har jeg ikke villet være hen hos dig hver Dag, sagde Thora. Kom nu til os paa Onsdag, du ... Onsdag Klokken tre ... Onsdag har man mest Fred, sagde hun. Katinka var der om Onsdagen. Thora var i Køkkenet, da hun kom, og Katinka ventede i Dagligstuen.
Kaptejnen havde budt Katinka Armen, Thora satte stille det nedfaldne Rygstykke op igen, saa det støttede mod Væggen. -Hvor har I været? sagde Kaptejnen. -Vi har badet, sagde Drengene. De havde røget en Time paa en Grøftekant og saa stukket Hovedet i et Vandfad. -Disse er #mine#, sagde Thora. Og med mine mente hun en niaars Dreng og tre vandkæmmede Smaapiger.
Dagens Ord