United States or Oman ? Vote for the TOP Country of the Week !


Tjeneren pegede paa en Dør: Etatsraadinden er alene hjemme, sagde han. Jeg skal melde Dem. Men Ellen aabnede Døren og gik ind; hun saa Etatsraadinden reise sig fra en Sofa, og uden at hilse, lige hen mod hende, sagde hun, med Hænderne mod sit Bryst: -Nei, nei, jeg kan ikke længer hjælp mig ... Ordene løste for Graaden, og svimmel, borte i en Hulken, der rystede hende, faldt hun ned i en Stol.

Men pludselig hulkede hun højt og løb op ad Loftstrappen. Moderen kaldte igen, han saá raadvild op efter Harriet, og medens han hørte hendes Hulken, bukkede han sig ned og kyssede Trappetrinnet. Da han kom ud til Stella, var han helt purpurrød i Kinderne. Den Dreng kendte aldrig Maade i noget. En anden Gang havde han og Præstens Adolf gjort Kur til den samme Skønhed paa et Børnebal.

Agnes knælte ved Fodenden med Hovedet ind mod Sengen ved Siden af Marie Pige. Man hørte kun en høj Hulken. Doktoren løftede de hængende Arme op og foldede Hænderne over den Dødes Bryst. -Hm, De har s'gu ikke sovet ud, Bentzen. Den indiskrete sprang af Toget. -Hvordan staar 'et! -Hun er død, sagde Lille-Bentzen; han talte som om han frøs. -Hva'? -Satan

Anna rev Søsteren ned af Stolen og bort fra Vinduet, som hun allerede havde faaet aabnet og givet et Stød, saa at det fløj klirrende tilbage mod Muren Du ved jo, at det bare kommer til at gaa ud over Mor ! Sofie sled sig løs og vilde atter frem; og da hun blev standset af de andre, kastede hun sig næsegrus paa Gulvet foran dem og brast ud i en hysterisk Hulken.

Rottbøl havde set sit Snit til at stikke alle sine fire Tøse ned rundt om i Køretøjet: Saa fik de da den Fornøjelse med! Saaledes gik Formiddagen hen ... Men om Aftenen, da det var begyndt at skumre, kom Frøken Frederikke grædende og jamrende op paa Fru Lines Værelse, hvor hun kastede sig ned paa Gulvet foran Moderen og fortalte og fortalte afbrudt af Klagen og Hulken.

Og jeg er atter prisgivet disse Slyngler! Hvorfor skulde jeg overhovedet træffe Dem? Hvorfor forsikrede De mig om Deres Beskyttelse?" Taarerne brød frem i hendes Øjne og hun sank ned paa Gulvet i Hulken. Jeg strøg hende om hendes rige, brune Haar og hviskede hende ømme Ord i Øret. Saa vendte hun pludselig Ansigtet op imod mit. "Vand!" hviskede hun, "for Guds Skyld Vand!"

"Aldrig," lød det som et Raab i Dødsværelsets Tunghed "aldrig!" og mens Ordene brød Seglet for hans tilbagetrængte Taarestrøm, rejste Drengen sig i vild Smerte og kastede sig ned over Sengen. "Aldrig," gentog han under Hulken. "Farvel Farvel!" Stella drejede Hovedet bort, ind mod Mørket.

"Sig mig, hvad det er," og han holdt min Haand inden i min Muffe med sin stærke, varme Haand. "Jeg jeg har ingenting at fortælle," sagde jeg og kvalte min Hulken. "Jeg skammer mig over, at De skal se mig saaledes, men jeg føler mig saa ulykkelig." "Kære Barn," sagde han. "Naa, det skal De ikke gøre jeg vil ikke have det.

Hans Stemme lød ind til hendes Sjæl kun som en fjern Musik, glidende Bølger af Toner, til hvilke hun selv satte Ord. Men hun vidste dog, det var om Kærlighed, han hviskede. Springvandet plaskede stille, fra Bænken hørte hun en sagte Hulken. Saa bøjede hun sig ned, og mens hun løftede hans Hoved op med begge Hænder, hviskede hun ømt: "Har Du lidt saa meget?"

Gennem den aabne Dør til Dagligstuen hørte Isidor Frøken Sofies Hulken og Fru Lines Tyssen: Saa, saa, lille Sofie, saa, saa ... vær nu en rolig og fornuftig lille Pige ...! Jamen, hvis de nu jager os fra Havslunde, Mor ... hvis de nu jager os fra Havslunde ...! Nej, nej, vist gør de ikke nej ... Far har jo Penge nok ... Far er jo en rig Mand, siger alle Mennesker ...