United States or Bulgaria ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jomfru Ingwersen var firsindstyve Aar og havde tjent Familien Uldahl, siden hun var otte. Hun havde oplevet hele Verdenshistorien, sagde hun; var begyndt som Gaasepige hos Etatsraadens Fader paa Egesborg og var endt som Kammerjomfru hos Etatsraadinden. Og sad nu som Stiftsdame paa Havslunde.
Aa hvor kunde vi dog ha' det godt her paa Havslunde, men saa gaar den gamle, væmmelige Fyr og ødelægger det hele for os! Taarerne strømmede hende ned over Kinderne. De ligefrem sprang hende ud af Øjnene, saa hastigt og pludseligt kom de: Hvad ... er ... en Fallitgaard? spurgte hun samtidig Ja, nu tuder jeg naturligvis igen! forsøgte hun saa at le Men hvad er en Fallitgaard?
Undskyld ... bad han angergiven Men Du saa' saa allerkæreste ud. Tegn! kommanderede hun. Ja! Og han tog sin Skitsebog frem og tegnede et Billede af hende, hvor hun stod midt i Havslunde Borggaard som en Fontæne med Vandet brusende ud af Øjne, Næse, Mund og Øren, saa at hendes Kjole, Strømper og Sko, hele Gaardspladsen, Træerne, Parken, Haven den ganske Ejendom drev af Væde ...
Nils Uldahl satte sig øjeblikkelig i telefonisk Forbindelse med Kragholm og Hvidgaard. Og de tre Slægtninge besluttede at køre sammen over til Onkelen og at tage Isidor Seemann med for at have juridisk Hjælp ved Haanden, om fornødent gjordes. Op ad Formiddagen mødtes de fire Herrer derfor igen paa Havslunde. Og efter en kraftig Frokost kørte de af Sted i Fruens Landauer.
Ja, saa maa jeg dræbe mig selv bagefter , thi den Skam kan jeg ikke overleve! Og en af Familien skal jo dø her paa Havslunde, siger Jomfru Ingwersen, ligesom begge de forrige Ejere, saa lad det bare blive mig, som er den ulykkeligste.
Og da han tredje Gang indfandt sig, fortalte Forældrene med megen Stolthed, at Frøken Charlotte fra Havslunde Dagen i Forvejen havde afhentet Minka til et længere Besøg. Nu syntes Hans ikke godt, at han kunde trække Tyrehandelen længere ud, og den blev derfor afsluttet. Men Begæret efter Minka sad ham stadig som en Kræft i Brystet og aad og gnavede og lod ham ingen Fred.
Frøken Sofie afbrød ham: Og det skulde netop Du ud at fortælle os! sagde hun Det skulde netop være Dig , der jog os fra Havslunde, i Stedet for at gøre alt, hvad der stod i din Magt for at hindre det! ... Aa, Isidor, Isidor, hvem i den hele, vide Verden skal jeg nu tro paa ...?
Det forholdt sig rigtigt, som Frøken Frederikke havde sagt: Minka fra Mosen skulde giftes med Hans fra Ravnsholt. Saasnart det nemlig rygtedes, at hun var vendt tilbage fra Havslunde, var Hans Henriksen øjeblikkelig igen kørt over til Mosegaarden for at fri. Han blev vel modtaget af Forældrene, der længe havde anet Grunden til hans hyppige Besøg.
Og idet hun igen vendte sig om imod Fætteren, spurgte hun, og hendes Ansigt var hvidt og koldt: Skal vi nu til at gaa Fallit, ligesom alle de andre, der har ejet Havslunde? ... Og det er Du med til? Nej, nej, lille Sofie! Det ordner sig nok, naar vi først faar talt med Godsejeren. Men hun overhørte hans Ord, saa ophidset var hun.
Sagen havde haft følgende Forløb: Da Handelen om Havslundegaard var bleven indledet med Kreditforeningen, havde det været Madam Henriksens Plan, naar Købet var gaaet i Orden, at anbringe sin næstældste Søn, Jeppe, paa Havslunde og lade Anders, den yngste, overtage Kragholm, der var mindre.
Dagens Ord