United States or Cameroon ? Vote for the TOP Country of the Week !
Nej! sagde Jomfru Ingwersen afgjort det var Frøken Natalie , var 'et, Etatsraadens ældste Datter, der blev gift med ham, Bangkiren i Paris. Naa, nikkede Rottbøl medgørlig ja, De maa jo vide det, Ingwersen, for De er jo sæl Mor til hende. Ingwersen blev sprutrød helt ned paa sin gamle Hals: Hva' er 'et , De si'er, Menneske! Ja, er De ikke Mor til Frøken Natalie? Sludder!
Jomfru Ingwersen var firsindstyve Aar og havde tjent Familien Uldahl, siden hun var otte. Hun havde oplevet hele Verdenshistorien, sagde hun; var begyndt som Gaasepige hos Etatsraadens Fader paa Egesborg og var endt som Kammerjomfru hos Etatsraadinden. Og sad nu som Stiftsdame paa Havslunde.
Han hørte sin egen Stemme, saá det hvide Lommetørklæde paa Etatsraadens rokkende Hoved ... Og han syntes, at Ansigtet blev en kæmpemæssig, leende Maske med et firkantet Glas i den ene Øjenhulning, en stor Maske, der kom ham nærmere og nærmere ... helt ind paa Livet ... Sveden sprang frem paa hans Pande, store kolde Draaber; i Krampe trykkede han Armene mod sit Bryst.
Det var som noget spændte ham over Brystet, saa han havde ondt for at trække Vejret; han lukkede Øjnene for ligesom at besinde sig, tage sig sammen, fortælle sig selv, at nu var Øjeblikket kommet ... For han syntes selv, han var næsten ligeglad. Saa det kunde nok være, det tog Rutsch i Bagtæppet, det peb i alle Trisser. Etatsraadens Stemme slog over, saadan skreg han gennem den hule Haand ...
Hvor skulde han gaa hen? Og hans Blik faldt atter paa Etatsraadens Ansigt. Han sad og klaskede sin Paryk fast. Nu maatte Navnet lægges bort. Det var vel paa Tiden. Han væmmedes, saa længe han havde baaret det. Regissøren greb ham i Armen. "Tæppet gaar," raabte han og skubbede ham ud i Kulissen. "Tror jeg, Gud forbande mig ikke, Manden er faldet i Søvn." William stod i Kulissen.
Og da Parret senere efter Etatsraadens og hans Kones Død flyttede til Havslundegaard, levede det ogsaa her i de første Aar nogenlunde fordrageligt.
Saa greb William det nemmeste Middel: "Grevinden er en Veninde af vor Familie." "Naa ja, det vidste jeg ikke." "Og De, som kun har set Grevinden én Gang " "Har vel næppe Ret til ... nej, ganske vist. Men," Hoff slyngede Cigaretstumpen væk: "jeg har osse kendt hende før." William smilede: "Jeg synes, jeg erindrer, at De blev præsenteret for Grevinden paa Etatsraadens Bal."
Og Frøken Bettina hjemførtes sammesteds fra af en polsk Greve. Efter hvilke Succéser Etatsraadens lettede vendte hjem.
Herluf kom meget hos Etatsraadens og i det hele sammen med Hein meget ud. De var kønne og velvoksne begge to og blev bedt til net Fyld paa handelsaristokratiske Baller. De valsede godt og var grumme sikre i Væsen. I Stilhed levede de alligevel i evig Mistro til, om man tog dem ret alvorligt: -Men Frøken det var mig. -Men, Gud, var det Dem, Hein som jeg studerede for at tyde Deres Navn!