United States or Saint Pierre and Miquelon ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Men Herluf dog, sagde Moderen, saa inderlig træt bebrejdende, kan du dog ikke ta'e dig iagt? Herluf dukkede over Misgerningen han var paa Veje til at blive rent ud skeløjet af evig ond Samvittighed og fik lykkeligt Jorden smurt ud over endnu et Stykke Gulv. -Men Herluf dog, sagde Moderen og tog ham væk.
Carruthers, og før jeg kunde forhindre det, var hun væk. Forræderske! Hun tænkte paa sin egen behagelige Stilling paa Branches, véd jeg nok. Den skarpe, friske Luft steg mig til Hovedet. Jeg følte mig glad og sorgløs. Jeg sagde Masser af Ting til Hr. Carruthers, akkurat som jeg engang havde gjort til Malcolm, men dette var meget morsommere, fordi Hr.
De sad paa deres Haler Side om Side, saa mange Gulvet kunde rumme, og gloede paa hende med deres smaa onde, rødkantede Øjne, indtil hun havde faaet Juliane til at kravle ud af Sengen og jage dem væk med Kosten. Men hele Natten til hen paa den lyse Morgen havde Johanne kunnet høre Dyrenes Skraben og Grynten rundt omkring Huset ...
Men Mikkel Thøgersen tav og krympede sig under dette Vejr af Aabenmundethed, han skelede over til Otte Iversen og han alene blev et Smil va'r paa det unge, hovmodige Ansigt, og et umærkeligt Træk ved Læberne, som havde Junker Otte sporet en modbydelig Lugt. Mikkel havde Møje med at faa sit Vejr, han strøg sig atter og atter over Ansigtet. Men Heinrich fortalte væk.
Det blev jo kun værre og værre, og alt, hvad hun gjorde, var forgjæves, og alt, hvad hun bad, var omsonst og hvad skulde hun dog gjøre? Sig mig dog hvad skal jeg gjøre? Men hvorfor hang de der ogsaa, naar de ikke kunde hjælpe? De saa jo dog, hun kunde ikke mer; de saa jo dog, de havde næppe Brødet, at Alting var ved at smuldre væk alt baade Navnet og Gods. Men hun havde ingen Skyld,
Ellers skulde da osse Fanden staa i Jer, at lave vos al den Postyr! ... Mer Vand paa, Folkens! ... Og prøv saa med Brandhagerne! ... Flyt Jer, at vi kan komme til! ... Aa, Jens Kusk, gen dem væk! Forvalteren stod med Lygten højt hævet over sit Hoved.
Hæ ... hæ ... hæhæ hæ ... Søe Fie, jæ kae sie de' meget sjovere, naar vi blir givte. Han lægger Piben fra sig og stryger hende kærtegnende hen over Ryggen, som han er vant til det med sine Plovheste. Stikker Myggerne dig, min Tøs. Væk mæ jær I Asener ells skae Frærik Søren danse mæ ... Han slaar bredt ud med Haanden. Husjh ... husjh, kae I humme jær. Uh, hvor de stikker over hele Kroppen, Frærik.
Saa gik de sammen, ganske langsomt under Træerne, mens Grevinden trippede iforveien meget stiv og pludrede i ét væk. Schønaich svarede en Gang imellem, naar han var bange, hun skulde vende sig, med et Par ligegyldige Ord, hen i Veiret og uden at høre; Ellen gik taus; og naar hun lænede sig tungt til hans Arm, kom hun ham saa nær, at hendes Haar streifede hans Skuldre ...
Men hvor høit vi end raabte det sidste »Væk«, var der dog en Stemme henne i Døren, der raabte det endnu høiere vi vendte os forskrækkede om der stod Præsten i Slobrok og med Nathue paa, og stirrede paa os som en Død fra Graven. »Ach du lieber Augustin, Alles ist weg!« raabte han, »ja det kan jeg rigtignok synge! Her er jo et Spektakel, som om hele Bistrupgaard havde sat hinanden Stævne!
Naar Mørket faldt paa, var der ingen, der blev inde i den dybe Slotsgaard, hvor Mikkel Thøgersen maaske spøgede. Jakob brød sig ikke om det, han blev der gærne hele Natten, hvis ingen hentede ham væk. En Aften i Skumringen saa Jakob et Dyr komme ind i Slotsgaarden gennem Porten, det var saa stort som et Hølæs og kunde lige knibe sig igennem. Der blev han den lille.
Dagens Ord