Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 9. maj 2025
Lad mig blive som Ormen, der kryber langs Jorden ... Herre se, nu kaster jeg mig ned og dækker mit Ansigt til, at ikke dine Øjne skal se mig ... Jeg er det usleste af alt usselt ... Herre forbarm dig over mig ... Jeg vil knibe mit Kød med gloende Tænger og brænde min Tunge til Aske ... Højt, højt oppe er Himlen blaa. Hvide Skyer sejler under dens Hvælv.
En ung Soldat vilde have taget det for Træernes Skygger, men jeg saa godt, at det var en Afdeling Husarer, og hvorhen jeg end vendte mig, syntes Døden mig vis. Jeg havde altsaa Dragonerne bagved mig og Husarerne foran mig. Aldrig siden Moskwa havde jeg været i en saadan Knibe. Men for mit Korps' Ære vilde jeg hellere lade mig hugge ned af det lette Kavalleri end af det svære.
Ude i det brandstagende Mørke, hvor man tilmed maatte knibe Øjnene i for Sneen, løb Axel bus paa et Menneske, han lo, og Mennesket lo, en kort Pigelatter. Sigrid! Sigrid! raabte Axel i Fryd og langede Armen ud for at faa hende fat igen. Men han hørte paa Skridtene, at der var flere, og de tav, han havde gjort noget galt i at raabe, indsaa han.
Det var akkurat den Replik, han havde ventet paa: Det er, fordi det minder mig om dine Kinder, Mor! Næ, nu bli'r Du minsandten for slem med dine Komplimenter! sagde Fru Thora Flyt Dig lidt, Rositta, at jeg kan komme til at knibe ham, det gamle Utyske, som sidder der og har mig til Bedste midt i mine aabne Øjne! Og hun bøjede sig frem over Svigerdatteren og kneb sin Mand i det ene Ben.
Hun saá til Siden, vilde knibe ud fra Blikket, men følte det hjælpeløst imod sig, kunde ikke slippe fra det. Øjnene var store, glasagtige. "Vug Aage, Nina," sagde hun. Nina havde siddet og strikket ved Lampen. "Hvor er William?" spurgte Moderen. Han sad sammenkrøben paa en Skammel og sov, gemt bag Gardinet. Billedbogen var falden ned paa hans Knæ.
Han ser svær lumsk ud da! Og Kvinderne talte halvt forfærdede og halvt forbitrede om, hvorledes Julius var bleven slaaet, saa at han drattede ned paa sine Knæ lige med det samme! Rygtet var allerede faret Ejendommen rundt. Forvalteren kom kørende paa en tom Høstvogn oppe fra Gaarden. Det vil knibe med at faa Plads til Havren i de tre Gulve, Hr. Baron, sagde han og tog til Hatten.
Og uden at afvente Svigerdatterens Svar sagde hun højt: Rositta siger, at Du er saa køn, naar Du ler, Far! Ja, Rositta har altid haft en god Smag! nikkede den Gamle. Det har jeg da ogsaa! Ja, derfor tog Du mig vel? Næ, hvor han er indbilsk , det gamle Uhyre! Jeg maa paa ham igen! Og hun gav sig atter til at knibe løs.
Her begyndte Landet til vor Overraskelse at skraane nedad i en anden Dal. Fra Udkanten af Skoven, hvor vi stod, var der næsten en hel Mil aabent Land, ingen Buske eller Klipper, bag hvilke man kunde søge Dækning. Vi var i en frygtelig Knibe. Hvis vi vendte om, løb vi lige i Armene paa vore Forfølgere.
-Det begynder s'gu at knibe lidt for Kæmneren, sagde han. -Han er jo gammel, svarede Fru Brandt. Fru Lund og Ida blev siddende inde paa Sengen. Det var som Ida vaagnede af Tanker, og Stemmen skælvede: -Aa, tænk, hvis de skulde sælge alting her. -Ja, sagde Fru Lund, der ikke rigtig vidste, med hvad for Tanker hun selv tumlede: Ja, det er saa underligt her i Verden.
Naar Mørket faldt paa, var der ingen, der blev inde i den dybe Slotsgaard, hvor Mikkel Thøgersen maaske spøgede. Jakob brød sig ikke om det, han blev der gærne hele Natten, hvis ingen hentede ham væk. En Aften i Skumringen saa Jakob et Dyr komme ind i Slotsgaarden gennem Porten, det var saa stort som et Hølæs og kunde lige knibe sig igennem. Der blev han den lille.
Dagens Ord
Andre Ser