United States or Republic of the Congo ? Vote for the TOP Country of the Week !


Den hvidgule henne foran Rosenbedet rejste sig og blev staaende et Sekund uden Bevægelse. Saa gled den langsomt nærmere og nærmere, idet den næsten berørte Jorden med Bugen. Men da den var kommen nær paa en Afstand af et Par Alen sprang den paa een Gang med et kraftigt Sæt løs paa den graa. I samme Nu væltede den anden sig om paa Ryggen og langede med Forpoterne ud efter Fjenden.

Det mørknedes mer og mer, mens Katinka og Huus gik ned langs Teltene og købte. I Teltene tændte de allerede Staldlygter, som lyste sparsomt ned over Hjerter og Honningkager. Madammerne bag de høje Diske polerede Honningkagerne med den flade Haand, saa de skinnede, og langede dem ned til Huus og Katinka paa en lang Skovl. Bai kom til og købte ogsaa.

Men et Øjeblik efter tumlede han op og begyndte at overdænge hende med de mest udsøgte Skældsord og Beskyldninger baade hentet fra Nutid og Fortid. Men Svendsen dog! sagde hun betuttet det var jo bare Grin alt sammen. Din Kødmaskine, din Fedtdulle, din Flæskeangsjos! skreg Urmageren rasende og langede ud efter Kvindens Ansigt, men naaede da kun hendes Hofte.

Alle Værdier var gaaet endnu mere nedad, Mikkel følte, at han ikke kunde holde sin Stilling ud længere. Mikkel lagde sig op mod Væggen og grundede med Øjnene stift rettet frem for sig. Lidt efter krummede han Hovedet tilbage og lukkede Øjnene, han var kommen i Tanker om Susanna. Næsten i det samme mærkede han en hæftig gnavende Sult, han stod op og langede ud efter Klæderne.

Ved Vejdrejningen sagde Fru Bai Farvel. -Aa, hvor den dejlige Kone ser lille og nusset ud i det store Sjal, sagde Præstefrøkenen og langede sig frem over hende igen. -Farvel.... -Fa'a'a'rvel.... -Hun taber ikke Vejret af det, hun skal ha' sagt, sagde Ida-Yngst. Præstefrøkenen fløjtede. -Nej dér er Kapellanen, sagde Fru Abel ... God Aften, Hr. Pastor ... God Aften.... Kapellanen tog til Hatten.

Det var saa rart at faa lidt Ballast i Maven, før man stod op,“ mente hun. Og vi langede til og gav os til at spise. „Det er nu vort Brød,“ siger David; „og vor største Glæde har vi, naar vi forfølger disse Dyr.

Saa langede vi til med Fingrene og naaede snart Fadets Bund. Vi var komne til Kaffen, da Evali's Kone giver et Skrig fra sig: „Der er nogen ved Vinduet!“ Og halvnøgen farer hun gennem Husgangen. Et Øjeblik efter kommer hun ind med en ung Kvinde, jeg ikke før havde set. Stormen havde revet hendes Haartop løs, og det vaade Haar hang ned over hendes Ansigt.

Naar hun sad og spillede i den mørke Stue, tænkte Fru Bai næsten altid paa sit Hjem. De havde været mange Søskende, og der var altid saa megen Afveksling derhjemme. Hun var den yngste af dem alle. Da Faderen endnu levede, var hun saa lille, at hun om Middagen knap en Gang kunde naa op til Tallerkenen. Faderen sad i Sofaen i Skjorteærmer, og de stod rundtom Bordet, alle Børnene, og langede til.

"Min Herre!" svarede jeg, "en Franskmand ved, hvorledes han skal behandle en ulykkelig Fjende. Deres Liv er sikkert!" Han langede mig derefter sit Sværd op fra Tønden. "Hvem har jeg den Ære at tage til Fange?" spurgte jeg. "Jeg er Grev Boutkine af de donske Kosakker," sagde han.

Ude i det brandstagende Mørke, hvor man tilmed maatte knibe Øjnene i for Sneen, løb Axel bus paa et Menneske, han lo, og Mennesket lo, en kort Pigelatter. Sigrid! Sigrid! raabte Axel i Fryd og langede Armen ud for at faa hende fat igen. Men han hørte paa Skridtene, at der var flere, og de tav, han havde gjort noget galt i at raabe, indsaa han.