United States or Fiji ? Vote for the TOP Country of the Week !
Her vilde de ingen »Opstandelse« lave, for her var de kendt. Men da de kom frem til Havslundegaards Havedige, greb Johanne sig pludselig til Hovedet og sagde: Det er sært, saaden en Forskel, der kan være paa Søskende! Det gav et Sæt i Marie og Maren. De vidste godt, hvad hun hentydede til; men de kunde ikke lide, at der blev snakket om det.
Far o jæ har hørt, a' Dem o Lis goer sammen, o skønt vi begge heller havde set, a' De var kommen te' vos fø'st ... Jeg har mødt Lis ude i Skoven. De' ved vi osse; men de' havde liegodt vaaren de' bedste, om De var kommen te' vos. Lis æ min Søsters, som æ død, hun æ den ældste av manne Søskende, saa dæ æ ekk novet.
Elise blev af Moderen og sine Søskende altid kaldet Kaninen paa Grund af sit stille, sky Væsen og sine smaa, frygtsomme Øjne. Nej, det tror jeg rigtignok ikke, jeg tør paatage mig, Mor! ... Og hos saa fine Folk! Og Kaninen gyste som af Kulde ved Tanken om at skulle forlade Reden. Men Billet blev der alligevel indlagt. Og mod Forventning kom der Svar.
Hører I ikke, hvad jeg siger? gentog Johanne irriteret over deres Tavshed, og hendes Stemme lød høj og skrattende Jeg siger, at det er en sær Forskel, der kan være paa Søskende ! Marie greb hende i Armen og vilde trække af Sted med hende: Jo, jo, hviskede hun hastig vi hører det nok! Men saaden no'et holder man Kæft med ... Kom nu Johanne.
Og der sad saa Enkehønen med sine Kyllinger og kiggede ud over Søerne og længtes tilbage mod de gode, gamle Tider ovre i den lille, hyggelige By i Jylland. Elise maatte nærmest gøre Tjenestepigegerning. Pensionen var jo kun ringe, og der var fuldt op at gøre med at holde Huset i Orden og sysle og hæge om de tre yngre Søskende. Folk var nu for Resten gode og venlige mod Fru Jansen.
Opad og Øster ud ... Ha jai ja, ha jai ja ... Land søgte jeg Nord paa, Da Vreden fyldte mig. Min Slægt var udryddet, Mine Søskende myrdede, Og Vreden fylder mig, Og Land søger jeg Nord paa. Nu venter jeg kun paa dig, Kyssetøj! Opad og Øster ud ... Opad og Øster ud ... Ha jai ja, ha jai ja ... Jeg vil smædesynge dig! Hvis jeg ikke synger dig en Smædesang, Maa jeg myrde dig.
Og hjemme havde de smaa Søskende raabt Hurra og var straks begyndt at kalde Elise for «Hendes Højhed». Og om Aftenen fortabte man sig i Eventyrforestillinger om Søsterens Fremtid. Og nu sad, som sagt, Kaninen ved Frokostbordet i den store Spisesal paa Næsset sammen med sit Herskab og sin Elev.
Alle tre Søskende havde i Mørkningen været oppe paa Kirkegaarden ved Gravene. Nu sad de i Kabinettet, der endnu stod som i gamle Dage. Nina kunde ikke taale, der skulde forandres noget ved det Værelse, før de var rejst. De havde drukket Theen ved Bordet i Hjørnet "Moders Bord" og nu sad de alle tavse, mens de stegte Æbler snurrede i Kakkelovnen.
Undertiden, naar han saaledes havde Besøg, og han talte meget højt og længe, aabnede hun pludselig Døren og traadte ind under et eller andet ligegyldigt Paaskud, som kunde afbryde Samtalen og Faa den Fremmede bort. Men fra Faderens Øjne mødte hende da et Blik saa vredt og hadefuldt, at Datteren gøs derved. Var William hjemme, sad de to Søskende sammen.
Han kunde sidde paa sit Værelse hele Dage og læse flittigt. Og han blev god og omgængelig i sit Forhold til Forældre og Søskende .... Det maatte altsaa være hans Natur fornødent at gaa til Kvinder. Gud havde selv nedlagt denne Drift i ham! Thi man havde intet uden af Gud!
Dagens Ord