United States or Rwanda ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ja men, Mama, det er da ogsaa saa kedeligt .... Hyss! Frøken Jansen var bleven rød helt op til Haaret og saa sig forvildet omkring, som søgte hun et Kaninhul at skjule sig i. I det samme lød der op i Spisesalen en forvirret Raaben og Skrigen nede fra Vestibulen i Taarnet. Det var et Mandfolk og et Fruentimmer, der skændtes.
Jansen tog Hænderne fra Ansigtet, og i hendes Øjne lyste noget som et Smil. Det maa jeg lide! nikkede Baronessen tilfreds Vi kommer længere frem ad Vejen med Grin end med Graad, min Stump! ... Gaa nu ind i Sovekammeret og vadsk Øjnene; for det er da ikke værd, at Karen ser, at hendes Læremor har vandet Agurker! Lidt efter kom samme Karen vandrende op gennem Haven i Følge med Jens Kusk.
Karen laa med lukkede Øjne; og Frøken Jansen stirrede drømmende ud over Engene, hvor Aftentaagen allerede begyndte at hæve sig i bløde, bølgende Puder. Fra den modsatte Fjordbred lød af og til Stemmer og Latter tydeligt frem over Vandet. En Ko brølede. Hanken paa en Spand faldt klirrende ind mod Spandens Side.
Saa Julius Tjenerdreng med den bitte Karen; Mejeribestyrer Jakobsen med Kanin Jansen, Forkarlen med Kokkepigen, Svinepasseren med Lugekonen o. s. v., o. s. v. Som en Slags Sergent med sit Egespir skuldret som Sabel paraderede Forvalteren og holdt Rækkerne i tilbørlig Ave. Og paa Taget af hver sit Hus sad Lænkehundene storøjede og stumme af Beundring og betragtede den hele Herlighed.
Baronessen sad inde paa Chaiselonguen i Toiletværelset, da Karen temmelig misfornøjet traadte ind. Hvad skal jeg, Mama? spurgte hun surmulende. Men er du syg? udbrød hun saa og løb hurtigt hen og lagde Armene om Moderens Hals. Du er saa bleg! Jeg har lidt ondt i Hovedet, sagde Baronessen og kyssede den lille paa Panden. Hvor er Frøken Jansen?
Det var maaske fornemmeligst derfor, at hun ikke vilde med dem i Vandet; hun vilde ikke, at de skulde se hendes magre, kantede Krop og Lemmer. Uvilkaarligt lod hun sine Hænder glide ned over sine Arme og Ben. Og Taarerne trillede hende tunge og bitre ned over Kinderne, fordi hun ikke var rund og velskabt og sund som de to derude. Halløj! raabte Karen Kom dog, Frøken Jansen!
Saa læste man en Dag i en Avis, at en adelig Familie søgte en ung Pige, der kunde gennemgaa de almindelige Skolefag med en 10-11 Aars Pige, samt være hende til Selskab og Opmuntring. Fru Jansen kaldte Elise ind fra Køkkenet og viste hende Avertissementet: Hvad mener du, lille Kanin, skal vi forsøge at lægge Billet ind?
Ja, Oldenborrer, det Skarn! nikkede den gamle Naade vredt I Middags, da jeg laa og sov inde paa Sofaen, listede hun sig ud i Haven og fangede fire af de største og satte dem op under mine Skørter, saa jeg vaagnede ved, at de kravlede paa mine Ben! Frøken Jansen gyste stille. Men Karen lo, saa det rungede. Sikket Grin! sagde hun.
Baronesse Alvilda stod oppe paa Torvet sammen med Byfoged Froms Frue og saa paa, at Karen og Kaninen kørte i Karrusel. Fru Mascani kom til med sin Datter. Der sidder jo Karen og Frøken Jansen! sagde Clara. Jeg vil virkelig ogsaa op og ha' en Tur! Og hun hoppede op og satte sig i en Kane ved Siden af Kaninen. Karen red foran dem overskrævs paa en Hest. Børnene! smilede Fru Mascani moderligt.
I det samme kom den lille Frøken Jansen løbende fra Riddersalen med et Sjal, som Enkebaronessen havde bedt hende hente ovre i Gæsteværelset. Mascani greb hende i sine Arme, løftede hende op til sig og trykkede sin Mund ind mod hendes. Man er saa ond imod mig! sagde han Alle, alle! Kaninen var ved at skrige af Forfærdelse.