United States or Liechtenstein ? Vote for the TOP Country of the Week !
Rædselen sad i Luften med Ansigtet rakt forstenet frem og med vidtaaben Mund. Da de tolv Slag endelig rungede oppe i Taarnet, var Mikkel saa syg, at han døjede med at rejse sig. Han havde slaaet det hele hen, det var umuligt, der var ingen Fornuft i det. Men han vilde alligevel gøre det, skønt han ikke troede paa det længere.
Paa dens Trin stod Franz, da han klyngede sig op paa Stangen over Døren. Fejekonerne fandt ham, og der blev en svær Staahej, og Natportier'en kom til. Fæl sad han ud med Tungen ud af Halsen, varm var han endnu. Direktøren kom ned i Nathabit og bandede, saa det rungede i Salen. Et Par Kolleger slæbte ham op paa tredie Sal i et Bagageværelse.
Men Lystigheden kom kun som korte Vindstod og saa blev der svaert tyst igen paa Pladsen, mens Kanonerne, de rungede saa meget staerkt. En Officer havde talt lystigt til en Flok, der stod taet ved Smedens Lod, hvor Kisterne stod i Rad, to og to paa hinanden; saa sagde en af Soldaterne, fast og stille: -Ja, Hr. Lojtnant, vi ved jo, at vi skal derud.
-Adieu, sagde han, mens han svingede arrigt med sine Ben, som vilde han ryste Stedets Støv af sine Saaler: -Prosit Deres København, sagde han og slog Jerndøren i, saa det rungede. Nede paa Scenen spillede Violinisten en fransk »Berceuse«. Herluf Berg rejste sig: Jeg gaar ned paa »Bladet«, sagde han. Han vilde forsøge at mildne Nederlaget, saa vidt det stod i hans Magt.
Det var Mærket af det Slag, han for en Timestid siden med knyttet Haand selv havde givet sig. Hvad fejler Deres Kind, kære Pastor? spurgte hun Har De været oppe at slaas med Djævelen? Mascani sendte hende et overrasket Blik. Men derpaa svarede han smilende: Tværtimod Deres Naade, tværtimod! Det er et Elskovsbid! Baronessen slog en Latter op, saa det rungede gennem Stuen. Ogsaa Pastoren lo.
Men han klavrede op, klamrende sig til Trinene, talende uafladeligt, mens Klokkerne over dem rungede dumpt, gennem Larm og Storm. Regnen slog som Hagl mod alle Luger. -Tinka, pas paa, pas paa. Bolling vaklede i Morket og de vilde gribe ham. Men saa var han oppe og de ogsaa paa det faste Loft. -Lugerne maa op, Lugerne maa vi ha'e op! Bolling rev i Lugerne, og Tine sled dem op.
Pludselig følte jeg mig greben og bunden med et Stykke af den Bast, som de brugte til Forladning, medens en mægtig Latter rungede i mine Øren, og et rødskjægget Ansigt bøjede sig frem over min Skulder.
Alle Veje blev fyldte af Kolonnerne, der paa den donende Jord gik tause og Skridt for Skridt, som lange Ligtog, mens Kanonerne rungede over dem i den sollyse Luft som Lyden af tusinde vaeldige Malmklokker. Tine var gaaet ned ad Hojens Kam. -Hvor gaar De hen? spurgte Berg, som om han pludselig vaagnede. -Jeg gaar hjem, svarede Tine blot og pegede over mod Skolen. Hun gik bort fra Hojen.
Ja, Oldenborrer, det Skarn! nikkede den gamle Naade vredt I Middags, da jeg laa og sov inde paa Sofaen, listede hun sig ud i Haven og fangede fire af de største og satte dem op under mine Skørter, saa jeg vaagnede ved, at de kravlede paa mine Ben! Frøken Jansen gyste stille. Men Karen lo, saa det rungede. Sikket Grin! sagde hun.
-Ja-a, sagde Ole og slyngede Bogremmen med et Knald ind mod Væggen ved Siden af Sokrates, saa Vismanden rystede: -Den ganske Bule skulde han straffe gentagende. Det rungede i hele Gangen, mens de røg ned ad Trappen.
Dagens Ord