United States or Australia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Vi befandt os i et stort Værelse, hvis Gulv, Vægge og Loft var lavede af et Slags mørkt Træ, sandsynligvis Teaktræ. Det var umøbleret. Der hang kun et Par sammenrullede Bannere paa Væggen, og der laa nogle Hynder i en Krog. Da vi kom, var der ingen derinde, men vi behøvede ikke at vente længe, før vor Ensomhed blev afbrudt.
William havde Feber, han spiste intet til Middag, efter Middagsbordet "løb" han. Det var en Vane, han havde. Naar der var noget paa Færde, gik han i den senere Tid altid op paa de store Lofter i Baggaarden. Dér løb han saa rundt med Hænderne i Lommen, Loft op og Loft ned og trallede og fløjtede som en Besat. Idag var det nu rent forskrækkeligt.
Men han klavrede op, klamrende sig til Trinene, talende uafladeligt, mens Klokkerne over dem rungede dumpt, gennem Larm og Storm. Regnen slog som Hagl mod alle Luger. -Tinka, pas paa, pas paa. Bolling vaklede i Morket og de vilde gribe ham. Men saa var han oppe og de ogsaa paa det faste Loft. -Lugerne maa op, Lugerne maa vi ha'e op! Bolling rev i Lugerne, og Tine sled dem op.
De arbejdede og slæbte, og deres Legemer krummede sig i ond Iver, medens de stablede en svinglende og vaklende Pyramide af Bjælker op over ham, højere og højere, helt op under Taarnstuens hvælvede Loft ... Tag os ind til Dig, Nils Uldahl? Nej! sagde han. Saa lo de paa ny vildt og truende: Han duer ikke mere! sagde de Lad ham dø!
Der lød en ustandselig Syden og Kogen og Snakken ind fra Køkkenet, og Emen fra de mægtige Sødsuppekedler stod ind gennem Døren som en Taage, der lagde sig varm og mild over Borde og Bænke og til sidst fyldte hele Stuen fra Gulv til Loft med sin søde Vellugt. Og midt i Taagen sad den ældste af de mandlige Skaffere ved et Hjørne af Bordet. Han sad og indsnuste den behagelige Em og nød Hvilen.
-Hm, Fru Falkenberg rystede paa Hovedet: Gud véd, hvad den Dreng ta'er sig til ... Erik var en opløben syttenaarig, som tilbragte sin Ferie paa et eller andet Loft i Selskab med Romaner af den nye Litteratur, og som, naar han forlod sine ophedede Skjulesteder, altid saá ud, som om Lyset skar ham i Øjnene. Fru Falkenberg blev ved at sidde og se ud for sig i Solen.
Ligger han ogsaa i med hende? Fru Uldahl rødmede, men maatte ogsaa smile: Aa, Onkel dog ...! Joachim stavrede ivrig ud i Entréen og hen til Taarndøren. Fru Line blev i Dagligstuen. Nils! kaldte den Gamle, og hans Røst gjaldede mod Loft og Vægge Jeg vil tale med Dig, Nils ...! og da der intet Svar kom, huggede han hidsig Stavens Dupsko ind mod Dørfyldingen Hører Du ikke, Dreng!
Dette bemærkede jeg, medens han magelig lænede sig tilbage i sin Stol og lyttede til sin Løjtnants Beretning. Da denne var afgiven, beordrede han den lemlæstede baaret ud, og jeg blev staaende med tre Vogtere, ventende paa at høre min Skæbne. Han greb sin Pen og bankede sig med dens Skaft paa Panden. Saa skød han Læberne frem og skævede op mod Hulens Loft.
Dertil kom, at Hertz i timevis havde opholdt sig paa et Loft, hvor denne Kulde havde den mest begunstigede Adgang, understøttet af en frygtelig Træk.
Den Doende rallede hojere: -Ja, Max, ja, gor det saa ondt? gor det saa ondt? Han blundede igen og atter vaagnede han. Ude steg Kanonernes Lyd som et rullende Vejr. Men om Sengen var der dog som forunderlig stille. -Loft ham, loft ham, hviskede Moderen selv holdt hun hans Haender. Hvor hans Aande blev svag og hans Haender stive. -Annie, Annie, hviskede han ganske sagte. -Ja, Max, ja.
Dagens Ord