Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 2. maj 2025
Og over alt, paa alle Tage, fløj de hvide Duer sammen, mens i Popler og Buske Fuglene kaldte paa hinanden. -Lad os gaa længere, sagde Moderen. Hun gik med Tine bag om Kirken gennem Lunden Paradis kaldtes den op paa Højen. Moderen plukkede, tavs, en Buket af duggede Blomster. Alt var blevet grønt og fra Marker og Lunde og alle Kærene steg en dirrende Dis op mod den mørknende Himmel.
-Nae, nae det husker De ikke det var for Deres Tid det var jo Aaret for Forstraadinden dode Tine var ikke storre end saa det var det Aar, den nye Krolaenge braendte, du husker, Tine du havde de hvide Duer, de to hvide Duer, som floj i Ilden de spiste af Haanden, da du ikke var storre end saa ....
"Nei," sagde han, "det duer De ikke til." Han syntes naturligvis, at min spinkle Person vanskelig vilde kunne taale Krigens Strabadser, skjøndt jeg selv ikke havde nogen Frygt i den Henseende. "Reis De til Paris," tilføiede han, "saaledes som det engang er bestemt. Der kunne vi have Brug for Dem.
Den Gang, da jeg indlod mig paa den Sag, som jeg nu giver mig af med, var jeg i den største Forlegenhed og det især paa Grund af min egen Taabelighed. Synes De mindre godt om mig for det? Jeg er bange for, at jeg ikke duer til meget andet end til at komme i Forlegenheder og arbejde mig ud af dem igen." "De er vist ikke retfærdig imod Dem selv," svarede hun.
Øjeblikkelig begyndte Fru Thoras Tommelfingre at snurre: Ak ja ...! sukkede hun Døden ... Døden ...! Paa Torsdag, sagde Isidor. Du skal vel følge ? spurgte den gamle Herre. Ja. Ja, jeg duer ikke mere til at være med til den Slags Narrestreger! brummede den gamle vredt bare ved Tanken om, at nogen muligvis kunde falde paa at opfordre ham dertil Man staar der og samler Gigt!
For Kunstens Skyld! dum Frase! Saadan en Ynkelighed! hvor tror han, han kan gjøre Kunst, som duer noget, naar han er en sølle Pjalt, som ikke engang tør tage et Tag med Livet, og hvordan skulde han kunne sidde og pensle Følelser frem, naar han leger baade med sine og med Andres?
Et Vindpust faar Bladene til raslende at falde, og store, ormstukne Æbler ligger spredt over Gangene ... Kun forsaavidt man ved Døden forstaar det at give Livet. Bladene falder, Blomsterne visner, Kornet sankes i Lade, men dybt i Jorden ligger alle de Spirer, Sommeren har født. En Dag under Solens hede Brand vælder de frem paany ... En stor Flok Duer kommer susende hjem ude fra Markerne.
Og han fandt siddende i Helligdommen dem, som solgte Okser og Får og Duer, og Vekselerne. Og han gjorde en Svøbe af Reb og drev dem alle ud af Helligdommen, både Fårene og Okserne, og han spredte Vekselerernes Småpenge og væltede Bordene. Og han sagde til dem, som solgte duer: "Tager dette bort herfra; gører ikke min Faders Hus til en Købmandsbod!"
Det var et vildt Ridt, et Ridt for slappe Tøjler over Hede og Marker, gennem Hegn og over Vandløb. Men Violette løb, løb som aldrig før og som hun følte, at hendes Rytter bar Tysklands Skæbne under Knapperne paa sin Pelisse. De vilde Duer, der fløj over vore Hoveder, kom ikke hurtigere frem end Violette og jeg.
De arbejdede og slæbte, og deres Legemer krummede sig i ond Iver, medens de stablede en svinglende og vaklende Pyramide af Bjælker op over ham, højere og højere, helt op under Taarnstuens hvælvede Loft ... Tag os ind til Dig, Nils Uldahl? Nej! sagde han. Saa lo de paa ny vildt og truende: Han duer ikke mere! sagde de Lad ham dø!
Dagens Ord
Andre Ser